Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Maskingeværkurset afsluttet

Søndag eftermiddag blev maskingeværkurset afsluttet på gården på Gavnøvej. Kurset har strakt sig over en måneds tid og har haft fuld tilslutning hele vejen. Der var stor tilfredshed fra kursisternes side.

25-02-2018
Tekst og foto: Jørgen Krätz, webredaktør
 


Lørdag mødte alle kursister på elbanen i Karup. Der blev startet med kaffe og rundstykker og godt humør. Hurtigt blev der delt op i tre hold, som trinvist fik udleveret ammunition og så gik man i gang. Skydeleder Carsten Bo Larsen måtte lige indskærpe den egentlige brug af våbnet, det står ingen steder at pauser mellem byger er på 3 – 4 sekunder, snarere 1 sekund. Efter dette indspark kom der lidt mere effektivitet på afgivelsen af byger, som skytterne efterhånden også fik mere og mere tag på skydningen.

Ved ventelinjen stod vores tidligere skydelærer Svend Erik Pedersen og styrede med hård hånd udlevering af ammunitionen og samtidig sørgede for at der var lavet bånd klar til skytterne. ed ventelinjen stod vores tidligere skydelærer Svend Erik Pedersen og styrede med hård hånd udlevering af ammunitionen og samtidig sørgede for at der var lavet bånd klar til skytterne. 

 På selve skydelinjen var det CBL, der styrede forløbet og han blev bakket op af de tre hjælpeinstruktører Karsten Lauridsen, John Christensen og Bernd H. Schafer, som var klar til at støtte og afhjælpe eventuelle problemer hos skytterne.
 
På trods af en ustabil vejrmelding blev dagens skydning afviklet i højt solskin og ved mørkeskydning senere var vejret heller ikke her til at klage over. Klokken 2300 sluttede man i Karup og vendte snuden hjem.

Søndag morgen mødtes man på gården klokken 0900 til morgenmad og gik her efter i gang med rengøring af maskingeværerne. Så var der middagsforplejning og endelig tilbagemelding fra både kursister og kursusleder. Alle meldinger fra kursisterne var meget positive; at man fra start havde fået en kort gennemgang fra Bernds side, hvor på man gik grupper, ledet af Jens Jørgen, Karsten og John og her rodede og regerede man med våbnet, -og sluttelig blev sendt ude bag gården for at afgive et par byger løs ammunition. Et stort plus at der ikke var meget teori og plancher, men rigtig meget praktik. Samme princip, da man var på Trehøje skydebane og også her brugte både løst og skarpt. Også forplejningen fik ”thumbs up” fra alle sider.

CBL udtrykte sin tak til sine hjælpere for en stor og helhjertet indsats under hele forløbet: ”uden dem var vi aldrig kommet i mål! ”
I alt blev der brugt 16.000 skarpe skud i Karup og der var 24 kursister, som alle får Q for uddannelsen.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring