Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​FH i korrekt MTS

Nyt uniformsreglement

Så er det endelig kommet, det nye uniformsreglement

17-10-2019

​​Efter lang tids venten og forsinkelse, er det nye uniformsreglement endelig udkommet.

Reglementet træder i kraft den 1. november, men hvorfor vente. 

Det præciseres nu, at capen som udgangspunkt er den hovedbeklædning, der hører til MTS-uniformen. Det vil sige, at baretten kun bæres til tjenesteuniform, eller hvis det befales.

Som yderbeklædning må kun anvendes jakke, regnjakke eller den lette jakke, evt. med opsmøgede ærmer. Det er altså ikke ok at gå i T-shirt udendørs.

Tjenesteuniformen kan som udgangspunkt anvendes ved repræsentation, særlige lejligheder og parader samt til indendørs tjeneste ved Marinehjemmeværnet, men SKAL ikke. Det er derfor stadig​ helt i orden at komme til møder i din MTS. 

Vores flotillemærke af stof skal sidde på venstre ærme, og der må ikke sidde andre mærker. Det lille mærke af metal derimod, skal sidde på knappen til venstre brystlomme,​ på skjorten.

Skydemærker, ordner og ordensbånd må kun bæres på tjenesteuniformen, altså ikke på MTS-skjorten.

Derudover står der en masse andet, som du selv kan gå ind og læse, hvis du er nysgerrig.


Vh. NK Jørn Hartmeyer

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring