Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Udvekslingen med Kilsbergkompagniet 2017

Traditionen tro fandt det årlige udvekslingsstævne med vore kammerater fra Kilsbergkompagniet, Karlskoga sted d. 12-14/5. I år vaar hele arrangementet i Danmark

22-05-2017
Desværre måtte vi aflyse arrangementet sidste år, da det faldt sammen med en stor landsdækkende øvelse i Sverige, og det var ikke muligt at finde en alternativ dato.
 
Arrangementet, der har fundet sted i mere end 60 år, er en fantastiks mulighed for at udveksle oplevelser og erfaringer på alle niveauer, lige fra KC til menig, samt få et indblik i, hvorledes vore kollegaer i Sverige driver Hjemmeværn, og hvilke opgaver og udfordringer de har.
 
Vore svenske kollegaer ankom til Jonstruplejren fredag ca. 11.30, og efter indkvartering og frokost, havde vi arrangeret en udflugt til og omvisning på Garderhøjfortet, og efterfølgende en tur forbi sluserne i Frederiksdal og vore kompagnilokaler på Sorgenfri slot. Efter aftenspisning blev holdende briefet om lørdagens konkurrencer, efterfuldt af lidt socialt samvær og tidligt i seng, så alle kunne være klar til tidligt lørdag morgen.
 
Kl. 7.00 lørdag morgen var der morgenmad, efterfuldt af appel og officiel åbning af konkurrencerne. Kl. 8 afgang til Flyvestation Skalstrup hvor deltagerne gennemførte 2 krævende skydninger, samt afstandsbedømmelse og håndgranatkast, del 1. tilbage i Jonstruplejren ca. kl. 13 til frokost, efterfulgt af orienteringsløb og håndgranatkast, del 2. Sidste hold var færdige med dagens konkurrencer ca. kl. 17, og havde et par timer til et rekreere inden festen kl. 19.00
 
Til festen var der 30 deltagere, og en rigtig god stemning og efter at have udbragt skål for HM Kong Carl d. 16 Gustav og HM  Dr. Margrethe d. 2, var der forret grillbuffet og dessert samt kaffe. Under middagen holdt blandt andet KC KN Peter Stålhandske og KC KN Lars Thilqvist taler, og begge var enige om vigtigheden af sådanne arrangementer, både for den gensidige forståelse og for at få et nyt syn på ”best practice”. Under desserten var der præmieoverrækkelse. Nedenfor angivet førstepladserne.
  1. plads overall : Team Karlsson (SE)
  1. plads skydning individuel : Jens Nørbæk (DK)
  1. plads håndgranat individuel : Anders Karlsson
  1. plads afstandsbedømmelse individuel : Ann-Christin Ågren (SE) & Ole Nielskov (DK)
  1. plads orienteringsløb : Team Nørbæk (DK)
Efter afsløringen af resultaterne var der livlig debat ”hvis jeg bare havde skudt 10 point mere eller…., så”.
Alt i alt et rigtigt vellykket arrangement (stor tak til MOTFOV-MYN for lån af messe og køkken).
Eneste malurt var at KN Peter stålhandske ikke fik det tildelte fortjensttegn overrakt.
 
Søndag morgen var der morgenmad, og efter at svenskere havde fået udleveret deres våben, gik rejsen for deres vedkommende hjemad, og for vores, oprydning og nedbrydning.
 
Udover deltagerne, var der en skare af hjælpere til logistik, forplejning og administration, som utrætteligt sørgede for alting klappede; stor tak til dem.
 
I alt var 33 personer i gang, dels som deltagere dels som hjælpere.
Der deltog personel fra :
Kilsbergkompagniet (SE), STVHKHV, HVK KIL, HVK SJS og HVK KLB:_
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring