
Hærhjemmeværnskompagni Rebild er et fællesskab med omkring 60 aktive soldater. Vi støtter Forsvaret og det civile beredskab, når der er behov for en indsats på landjorden. Vores frivillige er trænet til at hjælpe samfundet med en lang række vigtige opgaver fra bevogtning til eftersøgninger.
Eksempler på vores opgaver:
•Støtte til hærenheders uddannelser
•Almindelig hjælp til Politiet
•Sneberedskab
•Miljøberedskab
•Stormflodsberedskab
•Antiterrorberedskab
•Nationale øvelser
Hjemmeværnskompagni Rebild tilbyder mange spændende funktions- og lederuddannelser. Har du eksempelvis et mål om at blive befalingsmand, hundefører, rydningsassistent eller have en endnu skarpere militær profil finder vi en uddannelse, der passer til dine ambitioner, evner og din tid.