(Tekst og billeder af IOF Michael E. R. Pedersen)
I kampen blev Niels Erik Vangsted skudt, og Poul Edwin Kjær Sørensen taget til fange, og henrettet 10 dage senere.
De 10 resterende, der deltog, undslap ved at gemme sig i Rold Skov.
Hjemmeværnskompagni Rebild mindedes træfningen ved at opstille en æreskommando, der sammen med lokale beboere, marcherede ud til mindestenene på Buderupholmvej fra Skørping Kulturstation.
Her blev der lagt en krans prydet med Hjemmeværnets farver på båndet, og kompagnichef Kennet Bach holdt tale. Ceremonien sluttede med et minuts stilhed og sangen "Altid frejdig når du går".
Til stede var også Henri Rosenkilde.
Henri er i dag 87 år, og kommer selv kørende for at deltage i mindeceremonien. Han var under besættelsen modstandsmand i Silkeborgområdet.
Henri lovede, at næste år vil han lave en fortsættelse på det foredrag han holdt i 2011.
Efter mindehøjtidligheden var kompagniet vært ved en kop kaffe og en bid brød. Klokken 20.36 blev Frihedsbudskabet fra den 4. maj 1945 afspillet og alle blev opfordret til at tænde et lys og sætte dem i vinduerne.