Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Historisk arkiv hos Hjemmeværnskompagni Rebild

Historisk arkiv hos Hjemmeværnskompagni Rebild

Historien om Danmarks frivillige forsvar er i mange henseender en afgørende del af den nationale historie og en vigtig del af vores kulturelle arv. Derfor er registrering og formidling af hjemmeværnets organisatoriske og kulturelle udvikling gennem tiderne kerneopgaver for det historiske arbejde. Historiske effekter registreres her på hjemmeværnets medlemsportal, men de forbliver fysisk hos den enhed, der ejer dem. Registrering og søgning i Historisk arkiv foregår her på webstedet, og når du anvender "Find genstand" vil du kunne fremsøge historiske genstande fra alle enheder.

Historien bag Hjemmeværnskompagni Rebild.

NIL SATIS NISI OPTIMUM - Nothing but the best is good enough.

NIL SATIS NISI OPTIMUM - Nothing but the best is good enough.

Hjemmeværnskompagni (HVK) Rebild’s historie går tilbage til allerførst i 50’erne.

Her blev HVK 1317 Skørping oprettet d. 1. oktober 1951.

Navnet blev senere ændret til HVK 1317 Rold Skov, da kompagniet havde Rold Skov og nærmeste omegn, som sit kompagni-/ansvarsområde. 

I starten af firserne var 1317 blevet så stor, at man mente det var tid, at udskille en deling (ca. 30 mand) og lade den være grundstammen til et kompagni mere i området.​

HJVK 1321 bestod oprindeligt af 2. deling fra HJVK 1317

På denne måde blev HVK 1317’s 2. deling omdøbt til HVK 1321 Støvring.
 
Dette skete 1. januar 1982, hvor kompagniet havde hjemsted i Støvring by, og havde Støvring kommune som sit kompagni/ansvarsområde.

Inden årtusindskiftet havde der længe været rygter om, at der skulle være en ny kompagni sammenlægning.

Dette havde cheferne for henholdsvis 1317 og 1321 allerede set i kortene, og da sammenlægningerne blev en realitet, havde de to kompagnier allerede i lang tid arbejdet sammen om fælles opgaver.

HJVK 1308 Midthimmerland. De to adskilte kompagnier fandt sammen igen. 

​På den måde blev 1317 og 1321 til HJVK 1308 Midthimmerland.

Sammenlægningen gik gnidningsløs.

Kompagniet fik til huse på sin nuværende adresse i Hellum.

HJVK 1308 Midthimmerland blev oprettet 1. maj 2000.

Kommunesammenlægning - nyt navn - større ansvarsområde

​Ved kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev kompagniet omdøbt til HVK Rebild, og fik i den forbindelse hele Rebild kommune som sit kompagni/ansvarsområde.


I 2011, da de tre distrikter i Nordjylland blev sammenlagt til Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland, fortsatte Hjemmeværnskompagni Rebild som selvstændigt områdekompagni, hvor vi i dag kan indgå i det lokale krise- og katastrofeberedskab i rebild kommune.

Mærket er det samme - dog uden den øverste skrift (billede mangler).

 

   
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring