Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Seriøse brystkasselæsioner

28 timers førstehjælp kursus

Førstehjælp kursus STHVE 200 som forberedelse til landsøvelsen

09-02-2016
I weekenden 29.-31. januar afholdt  STHVE200 28-timers kursus i førstehjælp på FSN Karup. Kurset var for alle, så der deltog personel både fra ESK266, ESK277, STHVE200 og HVKKOL.
Deltagerne skulle møde ind på Soldaterhjemmet mellem 17.30 og 18.00 til indskrivning og udlevering af værelsesnøgler. Klokken 18.00 var der dejlig aftensmad. Alle måltider blev indtaget på Soldaterhjemmet og der var aboslut intet at klage over på det punkt.
Efter spisning var det så over i bygning 30, til de nye kursuslokaler bag Propelmessen,  hvor de 14 kursister, heraf 5 fra STHVE 200, fik 3 timers undervisning i førstehjælpens ABC  af instruktør Iver Østergaard. Vi blev øvet i SLAA og i hvad det er man skal sige når man ringer 1-1-2 og får Alarmcentralen i røret. Klokken 22 gik vi godt trætte på værelserne. Nogle nåede en enkelt øl, men der var vist ingen der kom meget sent i seng.
Lørdag morgen klokken 8 var vi så klar igen. Formiddagen gik med en vekslen mellem teori og praksis. Der blev øvet forbinding af bl.a. brystlæsioner og vores anden instruktør Peter Oksborg  gennemgik HLR i både teori og praksis med hjertestarter (AEG). Om eftermiddagen, mens det stadig var lyst og heldigvis også tørvejr, foregik en del af undervisningen udendørs, da der skulle øves nødflytning fra køretøj.
Efter aftensmaden gik vi i gang med forskellige former for brud, ledskader og behandling af disse. Der blev anlagt de nydeligste forbindinger i "sildeben" på albuer (lidt lettere end at lægge dem på knæled, men samme princip) og fodled.
Så tog vi fat på sygdomme og symptomer på disse og hvad vi kan gøre som førstehjælpere. Dagens undervisning sluttede med en skriftlig forprøve, med spørgsmål der lignede dem vi ville få til den rigtige prøve om søndagen. Med hovederne fulde af indtryk afsluttede nogle af os dagen i kammeratlig samvær. Men da der jo ventede prøver næste dag, gik vi pænt i seng før midnat.
Søndag. Store prøvedag.  Iver startede med at gennemgå prøven fra om lørdagen, så vi havde mulighed for at stille spørgsmål og få ryddet eventuel tvivl af vejen. Peter gennemgik lige HLR en gang mere og så var det tid til den rigtige skriftlige prøve. 20 spørgsmål og 20 minutter til at svare.
Derefter praktisk prøve, 4 stationer med hjertestop, lungelæsion, knivstik og lukket benbrud.  Man er nervøs og det bliver ikke bedre af at man kommer ind til en højt jamrende ung mand, der har ondt i benet og vil have piller mod smerte og han bliver bare ved. På et tidspunkt har man meget lyst til at sige "Hold kæft" men man behersker sig og yder så god psykologisk førstehjælp man kan, mens man stabiliserer hans ben, forbinder den skramme han også har i hovedet og får alarmeret 1-1-2. Og håber på at man får alle de ting med som kontrollanten har på sit bedømmelses-skema. 7 minutter er egentlig ikke særlig lang tid!
Alle kursister bestod. Flere har endda udsigt til en lille ting til at sætte på uniformen. Det gok rigtig godt for STHVE200.
Det var et rigtig godt kursus og jeg kan kun anbefale alle at ofre de timer det tager.
 Rygtet vil vide at der laves et kursus igen til efteråret. Så spring på hvis du har muligheden. Forhåbentlig kommer du ikke til at bruge det du har lært, men skulle uheldet være ude så er det godt at vide hvad man skal gøre.
 
Kirsten Schandorff Jensen  STHVE200 SIGGRP-ALB-KDODEL​
 
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring