Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Christel - og resten af holdet træner fodskifte..

Så bliver det sq ikke meget bedre

Distriktet afholdt god uddannelsesweekend i Brikby. Kompagniet stillede med 2 grupper til god uddannelse.

20-04-2015
Lad mig bare starte med at sige det som det er: hold nu k... en god tur! 2 døgn i Brikby, wauw, hvor der hele lørdagen var undervisning med instruktører fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, WAUV!

Hvad skete der så derovre? Vi ankom fredag aften - direkte på skydebanen, og stort set inden vi var blevet checket ind, var vi igang med en række stationer. Der var indskydning af gevær, K7 skydning, handlebane til indøvning/genopfriskning af skydestillinger og en bygning af minestrimmel til at træne indtrængning. Det er sådan man kommer godt igang med den uddannelsesweekend/distriktsøvelse, som mange nok har set frem til siden VK14.

Og hvorfor så det? jo, fordi allerede på VK14 løftede man fra distriktets side sløret for, at de instruktører (fra HKIC) man havde haft der, ville komme tilbage og undervise i denne weekend i april. Jeg tror ikke at nogen blev skuffet.

Efter at have overnattet på feltsenge i bygningerne i Brikby, startede dagen med appel på rådhuspladsen, morgenmad og en lille hilsen fra distrikschenfe, oberstløjtnant Lars Fog.

Så var det tid til at komme igang. Dagens første lektion slog tonen for weekenden: en detaljeret gennemgang af røg og alt hvad der siger bang ifm. bykamp (håndgranater undtaget, selvom de dog blev diskuteret). Der blev delt godt ud af hvordan disse anvendes og virker, og spændende at se ikke mindst 6-bang og 7-bang. Både rutinerede hjemmværnssoldater og måske især de aspiranter, der deltog i distriktets hvervedel, og som var i Brikby lørdag formiddag, blev begejstrede over dette.

Men så skulle der arbejdes. Uddannelsesweekenden gav nemlig Q for Bykamp 2. Så frem til kl. 18 var der 4 stationer, man skulle igennem.

  • Bevægemåder/formationer i by
  • Indbrud i huse vha. stiger
  • Trapper og ikke mindst
  • Alternative måde at åbne døre på
Der blev knoklet godt igennem på de forskellige stationer. Flere af tingene havde mange af deltagerne arbejder, men med mange gode detaljer fra instruktørerne, blev det hele bare en del bedre. En station, som de færreste havde erfaring med, var ”smadre-lektionen”. Hvordan man smadre et vindue, en hængelås eller åbner en dør - og ikke mindst en sikkerhedsdør - det var nyt og spændende.

Ikke bare er instruktørerne VIRKELIG dygtige, men især deres rolig væremåde imponerer. Når udefrakommende instruktører så ovenikøbet kan huske folk og bruger deres navne, så bliver det virkelig godt.

Søndag morgen startede efter samme koncept - antrædning på rådhuspladsen og så morgenmad, som stabskompagniet stod for. Herefter var det tid til at afholde distriktsøvelse. De 4 hold fra stationerne lørdag, var nu på skift 2 angrebs- og forsvarshold.

Skulle man kritisere noget, så var det at de ting, der var blevet trænet lørdag, ikke i udbredt grad nok, skulle bruges søndag. Der blev arbejdet med bevægemåde i by, men egentlig rumkamp nåede vi aldrig til.

Det skal dog ikke tage ret meget fra en weekend ud over det normale. Alt i alt fantastisk arrangement. Vejret var strålende, kaffe sort og viljen til at lære var i top. Det kan være, at der meget langt til Oksbøl, men at kunne træne sådan i Brikby opvejer den lange transporttid - mange gange.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring