Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Virksomhedshjemmeværnets 10. Internationale Skydekonkurrence

Kompagniet stillede ikke mange, men dem der var afsted havde en god tur til Borris. Vores fortabte søn, Kenneth Sørensen fortæller.

12-06-2018

I weekenden deltog jeg i Virksomhedshjemmeværnets 10. Internationale Skydekonkurrence 18 (skykon 18) Eller som jeg kalder det: lejrskole hvor man skyder i stedet for at spille rundbold.

Som det fremgår af den T-shirt alle fik i Borris, var det i år jubilæumsår - 10 år for afholdelsen af konkurrencen. Først kæmpe ros til hjælpere og baneledere, virkelig fede og krævende baner, og bortset fra LSV’ere der ikke kunne klare varmen, så kørte det meget godt på de forskellige baner, der var rigeligt med væske derude hvor temperaturen nogle steder sneg sig op på 30. grader.

Jeg savnede lidt en hurtigskydning hvor jeg selv bevægede mig igennem banen, men felthurtigbanen var OK selv om man var stationær. Det mest anderledes var nok at skyde med periskop på lasersigte. Der skulle man lige undlade at overtænke skydningen, og lade automatikken tage over.
Det var et par super fede dage – et par dage hvor man rigtig kunne hygge og have det sjovt med alle kammerater fra VHV, noget der jo ikke sker så tit. Det er en konkurrence man har bibeholdt i VHV elementet efter distriktet blev nedlagt. Netop derfor syntes jeg det er virkelig ærgerligt at der ikke er flere VHV’ere der deltager! For i så fald ville pokalen måske også tilbringe lidt mere tid her i Danmark, end i Norge og Tyskland. 
Skydningsmæssigt er jeg også godt tilfreds med weekenden:
- 17 plads individuel skytte.
- 16 plads LSV skytte.
- 28 plads på hurtigskydning  
- 13 plads på 22.cal riffel.
Ud af 76 skytter.
Pistol er ikke nævnt, for med de points, ville jeg højst sandsynligt ikke ramme mig selv i foden selv om jeg sigtede omhyggeligt
Fed weekend, er klar næste år hvis successen bliver gentaget – og her håber jeg at møde masser af gamle VHV-kammerater.

 Seneste nyheder

Nytårsparole

18-01-2020

Enhedsuddannelse

18-01-2020

Ny udstof i AROS

18-01-2020
 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224