Som medlem af Hjemmeværnet får du en militær grunduddannelse svarende til Hærens basisuddannelse. Vælger du at være en del af Virksomhedshjemmeværnet gennemgår du derudover en specialistuddannelse, der gør dig i stand til at deltage i opgaveløsning for vores samarbejdspartnere. Det betyder deltagelse i øvelser/indsættelser i et skarpt miljø omkring jernbane- og kraftvarmeværkterræn.
Vi støtter samfundsvigtige virksomheder, Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land - både i Danmark og i udlandet. Det spænder over særlige opgaver for vores samarbejdspartnere, til bevogtning, overvågningsopgaver og sikring af samfundsvigtige virksomheder.
Opgaver - nationalt og internationalt
I de seneste år har personel fra Virksomhedshjemmeværnet deltaget i opgaveløsning både nationalt og internationale. Nationalt i forbindelse med Corona Call Center og grænsekontrol, og internationalt på missioner sammen med Forsvaret i Afghanistan og Kosovo.