Af: Kenneth Sørensen
Jeg har været så god mod mig selv at deltage på VK18... Jeg bruger med vilje ikke ord som heldig eller velsignet, begge dele indikerer indblanding udefra der ikke er i deltagerens kontrol. Jeg har bevidst afsat en weekend til deltagelse på VK18, der for første og sidste gang kun varede fra fredag til søndag. (Her undrede det mig at flere af dem, som tidligere har klaget over man ikke kunne få fri så tæt på efterårsferien og derfor ikke kunne deltage, ikke kom?! Det var sgu en weekend, en skide weekend!).
Jeg var ellers selv sat til at yde støtte til kurset i form af, at udføre ad-hoc opgaver, men havde heldigvis hjelm og basis med og det blev der også brug for. Man skal dog huske at i kulissen har andre frivillige som du og jeg, lagt et formidabelt arbejde i at få det hele stablet på benene. Sørget for alt lige fra mad, til underbringelse og derimellem et helt fantastisk program. Relevant og helt i Virksomhedshjemmeværnets ånd. Sammenhold på tværs af broerne, på tværs af vores fagområder og ikke mindst fulgt til dørs af engagerede undervisere, der knalddygtigt delte deres passion for hvad de laver udenfor Hjemmeværnet og i Hjemmeværnet.
Dermed rustede de os til at tage del i dette, vi er alle taget hjem med en bred forståelse for sikkerhed i forbindelse med EL og EL-installationer samt hvor krævende en rullende bevogtning er. Den er sgu krævende og fysisk hård. Opgaven skete med de nye FX låse og dertil hørende ny FX ammo, så øvelsen med rullende bevogtning ville foregå realistisk. Skud affyret og mål træffet ville være ultra realistisk.
Til trods for, at det var fysisk krævende at følge køretøjerne til fods, og det begyndende tusmørke udviste folk overskud og gåpåmod. Alle var fuldstændigt tændte på opgaven, endda så tændte at man ihvertfald en gang forpurrede et baghold ved at erkende fjenden før denne kunne sætte iværk og nappe os i haserne. Pludselig var det moment styrken der var overrumplet! Det var en skøn oplevelse at være med til og utrolig lærerigt, for efter hvert moment/hændelse på turen stoppede instruktørerne os og vi kunne gennemgå scenariet og lære af de erfaringer vi havde gjort.
Ingen klagede over den tunge støvregn, kun relevante spørgsmål og higen efter at udbedre og dygtiggøre sig yderligere. Næste morgen efter en lang dag og en krævende rullende bevogtning, kiggede undertegnede sig omkring i auditoriet hvor vi var samlet. Mange af os i den stadigt våde uniform fra aftenen før. Jeg fik et deja-vu fra 50+ kursus, for med få undtagelser var det sgu de samme mennesker der deltog, gutter og guttinder langt oppe i årerne. De havde taget et valg, et valg som de fleste havde fravalgt. Jeg er glad for jeg deltog, af de grunde der allerede er nævnt, men også fordi der fremadrettet vil være nogen jeg aldrig ser igen... Ikke kun på grund af alder, men fordi vi ikke mere er en samlet enhed og det virksomhedshjemmeværn vi kender, ikke eksisterer mere. VK 18 “out"
