Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Rekruttering

I år er 7 piloter kommet igennem nåleøjet ved Forsvarets Rekruttering, og kan se frem til et spændende forløb med omskoling, øvelse, flyvetaktisk træning og tjeneste i eskadrillen.

10-12-2017
Forudsætningen for at søge optagelse som frivillig pilot i Hjemmeværnet er bl.a. at kandidaten har erfaring som kommerciel pilot, og helst også erfaring fra tjeneste i Forsvaret.

Ansøgere uden militær baggrund skal gennemgå Hjemmeværnets grundmilitære uddannelser (LPU 1-4), samt en befalingsmandsuddannelse.

Den standardiserede udvælgelsesproces starter med kandidatens motiverede ansøgning til eskadrillen. De bedst kvalificerede kandidater udtages efterfølgende til én dags screening ved Forsvarets Rekruttering, og derefter en flyveprøve i flysimulator, med henblik på afprøvning af de flyvemæssige kompetencer og samarbejdsevner i cockpittet.

Kandidaten skal kunne bestå en træningstilstandsprøve, samt en supplerende svømmeprøve. 

I optagelsen lægges stor vægt på kandidatens kvalifikationer og erfaring, men evnen til at kunne samarbejde i en besætning under komplekse operationer i frivilligt regi vægtes også højt.

Den grundige screening sikrer, at kun de bedst egnede frivillige piloter optages i eskadrillen, samt at eskadrillens frivillige pilotgruppe er alsidigt sammensat af personprofiler, der alle kan bidrage til eskadrillens samlede faglige niveau – sammen er vi stærkest.

Vi glæder os over at kunne byde vores 7 nye frivillige kollegaer velkommen ombord!

Fakta

Vil du vide mere om uddannelsen? Kontakt JET ved uddannelsessektionen på: FHV-270-CHT@mil.dk

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring