Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Nogle af de interesserede gæster bliver orienteret om, hvad der foregår af Hans Jakob Brünings-Hansen. Der er godt overblik fra åben bro.

Mange er interesserede i Marinehjemmeværnet

Torsdag aften havde flotillen inviteret 6 interesserede med på en sejltur med Hjortø. De fik en lille smagsprøve på, hvad der foregår på vandet.

08-09-2018

​​Flotille 471 oplever i øjeblikke en stigende interesse for vores indsats til søs og i den anledning inviterede vi torsdag aften 6 interesserede og en nyiklædt til at sejle med en tur.

Aftenen startede med udgivelse af befaling og derefter fik alle gæster gennemgået redningsvestens funktion og anvendelse, hvor de måtte opholde sig og hvad de kunne deltage i.

Alle gaster fortalte beredvilligt om egen funktion og det udstyr, der bruges i den forbindelse. Gæsterne lyttede meget interesseret og stillede uddybende spørgsmål.

interesseret.jpg

Der blev budt på en tur i gummibåden, hvilket de fleste gerne ville prøve selvom det hurtigt blev mørkt.

Efter turen gav alle gæster udtryk for, at de havde været helt trygge ved sejladsen, for de var blevet grundigt instrueret i sikkerheden og gummibådsføreren sejlede pænt, huskede at varsko ved sving og sejlede kun hurtigt, hvis gæsterne var indstillet på det.

klartilgb.jpgpaavejgb.jpggbfoererhjaelper.jpg

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring