Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgaard byder velkommen til Nytårsparole 2015

Nytårsparole ved Det bornholmske Hjemmeværn

Lørdag den 17. januar 2015 blev der ved Det bornholmske Hjemmeværn afholdt den årlige Nytårsparole.

18-01-2015
Chefen for Det bornholmske Hjemmeværn Oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgaard kunne lørdag den 17. januar 2015 byde gæster, samarbejdspartnere og personel fra det samlede bornholmske Hjemmeværn velkommen til årets Nytårsparole 2015.
 
Holger Fuglsang-Damgaard fremhævede, at Det bornholmske Hjemmeværn igen har ydet en flot indsats med i alt 7961 mandetimer. Det er en meget flot og god samlet indsats.
Det bornholmske Hjemmeværns personel leverer altid varen når der er brug for støtte og hjælp.
Imidlertid er der sket et fald af personel i den aktive del af Hjemmeværnet fra 312 og til 290 og et mål for 2015 er blandt andet, at få hævet dette antal.
Lige nu er der et større antal ansøgninger om optagelse på vej igennem systemet.
 
 
 
En fast tradition ved Nytårsparolen er, at den bedste skydende enhed skal have overrakt pokalen herfor.
Igen kunne chefen for Politihjemmeværnskompagni Bornholm kaptajn Michael Stuhr på kompagniets vegne modtage vandrepokalen.
 
Holger Fuglsang-Damgaard kunne overrække en Commanders Coin til Informationsofficer og kommandobefalingsmand ved Hjemmeværnskompagni Rønne kaptajn Hanne Hueg samt førstehjælpsinstruktør menig Vangs Risager fra Stabshjemmeværnskompagniet.
Denne gives til personel der har ydet en særlig indsats ved Hjemmeværnet og som en tak og påskønnelse herfor.
IMG_3478.JPG
 
IT-officer og næstkommanderende ved Hjemmeværnskompagni Hasle premierløjtnant Martin Christoffersen modtog også en særlig tak for den meget indsats han har ydet i forbindelse implementering med det nye HJV.dk. version 2.
 
 
Kaptajn Sven Arvidsen sluttede Nytårsparolen af med, at fortælle om sin FN-tjeneste i Mellemøsten, hvor han i 12 måneder havde været udsendt til.
På en meget medlevende måde fik alle en indsigt i, hvordan det er at forrette en FN-tjeneste i et uroligt område i verden.
 
Som en fast tradition afsluttes Nytårsparolen af med en fælles spisning i cafeteriet og således også i 2015.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring