Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hvordan gennemfører man lige en uddannelsesweekend med skydning på Bornholm?

I Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn har vi fået en helt særlig mulighed for at gennemføre uddannelse med skydning på Bornholm.

27-08-2022

​​Det er ikke normalt, at vi tager så langt for at gennemføre uddannelse, men da muligheden opstod, har vi lagt stor vægt på, at der skulle indgå træning og uddannelse i alle elementer.

Derfor var det også helt naturligt at give distriktets stabskompagni til opgave at forestå koordinering, planlægning og gennemførelse af den logistiske tjeneste, så alt materiel, der skal anvendes til gennemførelse af skydning kommer med. Det ligger lidt i ordet, at et stabskompagni er et kompagni som støtter og skaber forudsætningerne for at alle de andre kompagnier kan gennemføre deres operationer og opgaver.


Og hvad skal der så egentlig til for at 125 hjemmeværnsfolk kan gennemføre uddannelsesweekend på Bornholm. Der skal sørges for køretøjer både til materiel og personel, der skal bestilles ammunition og våben med transporttilladelser, sikres indkvartering, forplejning, køreplaner, sikring under transport og ved ankomst og meget meget mere.


I denne omgang har stabskompagniet udført en opgave for vores egne folk i kompagnierne, men det kunne lige så godt have været støtte til en fremmed allieret enhed der undervejs til en deployering af personel og materiel skal støttes med transport, underbringelse og uddannelse, det der kalder Host Nation Support.

Stabskompagniets chef, kaptajn Thomas Balling, forklarer, at lige præcis denne opgave på Bornholm giver kompagniets folk værdifuld træning i mange af de opgaver, der løses i forbindelse host nation support. En indsættelse i host nation support er et realistisk scenarie og derfor giver det god mening at træne i det, så vi hele tiden kan bygge oven på opnåede erfaringer og blive endnu bedre til at løse opgaverne. På den måde holder vi os skarpe, så vi altid er beredskabsklar.

Stabshjemmeværnskompagni Københavns Vestegn kan være stolte af den indsats, de har ydet indtil videre, udtaler distriktschefen oberstløjtnant Henrik Gustafsson. Alle folk er kommet planmæssigt frem, alt materiel, ammunition og våben er på plads og uddannelsesskydningerne er kommet planmæssigt i gang - ikke mindst takket være den logistiske støtte, afslutter Henrik.

Det vi gør i dag – forbereder os på i morgen

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring