Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Stormen er begyndt at sætte gang i bølgerne ved strandene i Syd-og Sønderjylland.

Hjemmeværnet indsat i kampen mod vandmasserne

I snart 24 timer har hjemmeværnssoldater været indsat på flere østvendte kyster for at imødegå den forhøjede vandstand. En af de kommuner, der er hårdest ramt, er Haderslev i Syd- og Sønderjylland.

20-10-2023
​​​

Fredag eftermiddag er soldater fra kompagnierne Sydvestjylland, Kongeåen og Varde i fuld gang med at hjælpe med at sikre vitale bygninger og installationer ved rensningsanlægget i Haderslev bedst muligt mod det forventede vand.

Delingsfører Jakob Spicker er overordentlig tilfreds med det gode samarbejde, soldaterne og enhederne imellem.

"Vi har en vigtig opgave, og den løser vi sammen" siger han anerkendende, og glæder sig over, hvordan civile kompetencer kan gøre det hele lidt nemmere: 

”En soldat har truckcertifikat, og voila, så blev flytning af de fyldte sandsække pludselig meget nemmere”, siger delingsføreren og fortæller:

”Vores soldater har snart været indsat i 24 timer, og de bidrager virkelig til den samlede indsats mod det forventede højvande.”


Hjemmeværnssoldaterne har også været indsat ved Diernæs Strand og Kelstrup Strand.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring