​Min Uge 42 skullet havet været en tiltrængt efterårsferie... Naturen havde andre planer.

Hjemmeværnets kerneopgave ligger i det militære område og almindeligvis træner vi i Hærhjemmeværnet til militære opgaver som bevogtning af civile og militære objekter, kamp fra stilling og mere i den kategori.​

Men en parallel opgave, som hovedparten af befolkningen nok i virkeligheden kender os for, er de opgaver vi støtter op i samfundet i forskellige mere bløde kategorier, som eksempelvis Politihjemmeværnets trafikkontrol opgaver eller de mange afspæringer af gerningsteder og afsøgninger som, efter min oplevelse, er det du som civil måske har set os udføre.

​En af de "bløde" opgaver vi i Hærhjemmeværnet i (blandt andre) Gram har, er at være en del af stormflodsberedskabet.

​Fredag, lørdag og søndag gik faktisk med uddannelse i rumkamp med min enhed. Jeg er delingsfører og gennemførte en træningsweekend med nye principper for rumkamp og det skullet egentlig havet været det for Hjemmeværn i min ferie.

Onsdag bliver jeg af min Kompagnichef informeret om, at min bevogtningsdeling skal skabe et overblik over personellet vi kan stille til rådighed til støtte af beredskabet fra onsdag til søndag.

Jeg kontakter de førere jeg ved der har mulighed for, at kontakte personel og sætter dem i gang med at indsamle tilsagn.

Beredskabet er en såkald "frivillig-frivillig" opgave, hvilket vil sige, at vi er afhængige af at medlemmerne og arbejdsgiverne kan og vil frigive vores medlemmer til opgaven, altså at både medlemmet vil give sin tid, men også at arbejdsgiver vil lade medlemmet gå fra arbejdspladsen.

Det skaber selvfølgelig nogle udfordringer, for mens mine mange medlemmer stort set altid springer til når jeg har brug for dem, er det ikke altid en arbejdsgiver kan, eller vil give fri. Det må vi bare accepterer, for vi kan ikke give arbejdsgiver kompensation for eksempelvis at skulle udskyde en opgave for en kunde.

Men vi får på under en time sammensat en liste over ti medlemmer. der på forskellige tidspunkter i de kommende dage kan støtte. Undervejs dukker en vagt op der har behov for flere end jeg kan stille og der skal flyttes lidt rund for at få ting til at passe sammen og sikre rette forhold for de aktiveverede medlemmer.

En ændring i måden vores distrikt vil løse opgaven på, betyder at min chef giver mig opgaven at være kontaktperson for indsættelsen på, så i løbet af torsdagen tilpasser jeg mit eget materiale til noget de kan bruge.

Herfra er opgaven i de kommende dage. at beholde overblikket over udviklingen i både Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, hvor vi kan blive indsat og opdatere lister når medlemmerne melder ændringer i hvornår de kan stå til rådighed.

Herfra var opgaven at vente på at telefonen ringede og besvare den,​ indtil lørdag middag, hvor opgaven formelt blev ophævet og jeg kunne frigive vores medlemmer til almindelig hverdag.

Så det jeg havde planlagt til at være en rolig efterårsferie, blev på få timer ændret til en fuld ledelsesopgave, med alt fra personelpleje til tværorganisatorisk koordination.

Jeg får ofte rigtig mange kritiske kommentarer med, når jeg fortæller jeg er i Hjemmeværnet, men omfanget af skaderne efter denne uges stormflod bekræfter mig i, at min og hjemmeværnets civile opgave i samfundet er vigtig.

Hvis vi ikke tog de opgaver ville politi og beredskab skulle løfe den, eller værre prioritere og fravælge, hvilket ville betyde at områder der har behov for at blive sikret eller evakuteret måske ikke ville og det kan have langt større samfundsmæssige konsekvenser.

Nå ja... Selve opgaveløsnigen er ikke gratis. Materiel, brændstof, strøm mm. koster, men vores medlemmer får ikke løn, så det er billigt i forhold til hvis fastansatte skulle løse den.

Man kan sige "forhåbenligt skal vi ikke gøre det igen", men realistisk er det kun et spørgsmål om tid før Hjemmeværnet igen stiller op til at hjælpe vores samfund med den type opgave og jeg er sikker på at jeg taler for hele hjemmeværnet når jeg siger: Vi skal nok være der.

Så må det koste lidt ferie.