2. april – dagen efter aprilløjerne – afviklede HVK
SYDVESTFYN (FAABORG) og MIDTFYN (RINGE) den årlige gruppekonkurrence i området
omkring BØJDEN skydebane.
Vejret var herligt – næsten forårsagtigt – og alle sanser
var skærpede for at yde den bedste indsats i den ædle dyst om præmien.
Der blev dystet i så forskellige discipliner som:

STV (sundhed og træning), hvor gruppen indledningsvis blev
delt i 2: Den ene halvdel skulle kunne løbe – men også bruge hovedet(!), den
anden halvdel skulle være stærk og teknisk minded..
Begge halvdele blev sendt ud til 5 poster, hvor der var spørgsmål der skulle
besvares (f. eks. Hvor langt er GV M/95?
Hvor mange aktive soldater i HJV? etc. etc.)
Og da det var en ’sundhedspost’ var der selvfølgelig også forskellige former
for belastningsøvelser.
Førstehjælpsposten indeholdt opgaver såsom forbinding /
trykforbinding / nødflytning / svøbe i tæpper / behandle forslået skulder / forstuvet
ankel / bevidstløs med vejrtrækning.
De følgende billeder taler deres eget førstehjælpssprog:




På RDO-posten blev gruppen delt i 2 og sendt ud i terrænet; her
skulle ’halvgrupperne’ sende og modtage på RDO PRC 371. Der også lige
skulle klargøres..
På posten ’samarbejdsøvelse’ skulle der kastes med
øvelseshåndgranater mod gravede stillinger – og løses en ’kimsleg’ med
genstande fra infanteriet.
Skydning bestod af K7 skydning der skal være bestået for at
en hjemmeværnssoldat kan blive indsat i en ’skarp’ situation.
Hvilken soldat nikker ikke genkendende til situationen..


- Og så kommer det tidspunkt, hvor det viser sig, at ingen helt du'r uden mad og drikke ( =KILDEVAND)



AKP – forkortelsen for AdgangsKontrolPost: Her skulle der
visiteres personel og køretøjer – og gruppen skulle gennemføre taktisk
indsættelse for at befri gidsel.

- og sådan forløb lørdag 2. april.
Nå ja-: Hvem vandt konkurrencen..?
Det gjorde 3 INF GRP fra HVK MIDTFYN

GODT GÅET, DRENGE - bemærker skriverka'len