Af John
Schwartzlose, IT-BM, HVK Rødovre
Modul 2, var som modul 1, en træning i at afgive befalinger
samt at virke som fører. Denne gang med fokus på Kamp fra stilling og
bevogtning fred. Vi var alle blevet sat i samme grupper som Modul 1. Ligeledes modtog vi også alle befalingsskabeloner på de to emner som modul 2 ville omhandle. Vi lagde
ud med teori omkring kamp fra stilling. Dagen efter rykkede vi ud i felten,
hvor vi skulle oprette kampstillinger. Alle fik afgivet deres befaling, og den
sidst afgivne, skulle udføres. Herefter ventede vi på momentet. Da momentet gik
i gang gik det ok. Der var nogle fejl, men det er jo en del af den træning vi
skal igennem.
Der blev arbejdet hårdt med befalinger
Dagen efter rykkede vi ud i skydeterrænet hvor den stod på
kamp fra stilling med skarpt. Her blev vi fordelt på 3 baner så det skulle
virke som en delings kamp fra stilling. Denne gang gik det godt fra starten og
indlæringen var stødt stigene dagen igennem. En virkelig udfordrende og lærerig
dag.
Der blev brugt masser af ammunition og sprængstof ved kamp fra stilling
Så var den del af modulet overstået, og nu var der kun
bevogtning fred tilbage. Vores opgave bestod i at lave bevogtning omkring
Jægerpris lejren med 2 delinger. Efter afgivne befalinger blev der lagt pigtråd
ud i 2-1, Hesco blev stillet op, Spanske ryttere blev placeret og nærforsvarshuller
udpeget.
Så stod den på bevogtning med ny fører hver gang man havde
vagt. Ved hvert vagtskifte eskalerede udfordringerne for føreren. Men alle
klarede det flot og kl. 19 torsdag blev der kaldt endex. Så nu stod den på
grill mad, nedbrydning og vedligeholdelse.
Bevogtning af Jægersprislejren
Igen har KUL og hans folk imponeret med opbygningen af uddannelsen samt deres fleksible måde
at håndtere diverse situationer på. Blandt andet blev bevogtningen flyttet for
at tage hensyn til køre / hviletidsbestemmelserne. Ligeledes i samlingen og sammensætningen
af instruktører og deltrop. Alle meget kompetente og dybt engagerede i deres
arbejde.
Hvis du går og tænker at VBK er noget for dig, så kan det varmt anbefales.