af: Marta 2 - 2
Vi havde mulighed for
at bl.a. øve forskellige formationer i felten, på en længere strækning; både i
vejområde, i en mørk skov samt en åben og noget mudret mark.
Øvelsen
startede i teorilokalet med en kort gennemgang og hvor vi fik vores befaling.
Herefter påbegyndte vi vores rute på små 4km, fra Fabriksparken da mørket var
ved at falde på. Vi tog ruten langs vejen, i både forskellige formationer, med
fokus på bebyggelsens tage samt med spring over vejen, hvor vi i gruppen
trænede til at fungere som støtte for hinanden. På stien ind mod skoven,
trænede vi både 'sneglen' på en noget ujævn skråning, samt inde i en mørk og lidt
mudret skov, sammen med øvrige delinger. Længere inde på ruten skulle vi ind i
mørk skov, hvor vi både øvede at grupperne sikrede hinanden, samt flere
formationer. Aftenens sidste del, indeholdte at grupperne skulle sikre øvrige
gruppers færden over en noget mudret mark, der lå under vand i store dele. For
nogle af os betød det, at vi i skovkanten til marken måtte ligge i kold mudder
og holde vores sikringsretninger.
Selvom aftenen
var kold og nogle af os lejlighedsvis måtte ligge på jorden i en kold
mudderpøl, så gjorde den store deltagelse, samarbejdet samt de naturlige
omgivelser, dét værd og til en lærerig og brugbar øvelse