Man skulle også finde ud af de forskellige opgaver der blev stillet kompagnierne.
Til at begynde med havde kompagniet fra Vejle til opgave at møde på Vandel flyveplads til afspærring og bevogtning.
Senere fik kompagniet et ansvarsområde (kompagniområde). Området var opdelt i to såkaldt delingsområder.
Kompagniets grundopstilling var Kommandodeling, 1 og 2 Deling.
Kommandodeling bestod af:
- Kommandogruppen
- Signalgruppen
- Sanitetsgruppen
- Forplejningsgruppen
- Forsyningsgruppen.
Der indgik lotter i Signal, Sanitet og Forplejningsgruppen, som var udlånt fra områdets lottekompagniet.
1. Deling bestod af 2 alm. grupper og en Bevogtningsgruppe.
2. Deling bestod af tre alm. grupper.
1 og 2 deling fik hver deres ansvarsområde med følgende opgaver:
Overvågning, Bevogtning og Modstand. Og hvis modstanderen fik fremgang at gå i overlevelse fasen ( Gerilja).
Man fik også tildelt Ø-opgaver (sprængning af broer) ved planlagte modstandsstæder som var en del af Vejle Å linje.
(En linje som var planlagt for den danske tilbagetrækning den 9. April 1940 og den indgik også i de sidste kampe tyskerne vil gennemføre i krigens slutning 1945.)
I delings ansvarsområde blev der planlagt overvågningsposter ved de store trafikerede veje, samt alm. overvågning af område ved patruljetjeneste.
Bevogtning.
Kompagniet havde til at begynde med bevogtning af en transformerstation (fordele station). Og da den udgik fil kompagniet pålagt bevogtning af radiohuset og jernbanestationen.
Modstand
(kamp fra stilling).
Kompagniet (deling) havde udpeget/planlagt modstandsstæder i ansvarsområdet. Elles indgik Ø-objekter som modstandsstæder. Det var broer på å-linjer i kompagniområdet.
Der fandtes to ordre på en sådan objekt et nærsikringsordre og en ødelæggelsordre som indeholdt befaling om hvad der skulle udføres. Når sådan en befaling i krigstid skulle udføres skulle der en underskrift fra alehøjeste sted til før broen måtte sprænges. Det var et stort ansvar for den fører som havde ansvaret for objektet.
Kamppatrulje
Senere i kompagniet blev der oprettet en kamppatrulje, hvor personellet skulle op til en optagelsesprøve.
De fik også en særlig kampuddannelse ved distrikt og regionen. De deltog også i støre øvelser sammen med forsvaret. De var kompagnichefens knytnæve som han kunne indsætte hvor det brændte på.
Senere blev kamppatruljen nedlagt og kompagniet oprettet en udrykkedeling. (sektion).
Overlevelsesfase
(gerilja fasen).
Kompagniet skulle planlægge for en overlevelsesområde i kompagniets ansvarsområde.
Opgaven var overvågning (meldetjeneste) og overfald på modstanderen forsyningstjeneste.
Samarbejde
I kompagniområdet var der et luftmeldepost (deling) fra flyvehjemmeværnet og Telehjemmeværnet, Marinehjemmeværnet, samt en Politikompagni. Dem skulle kompagniet samarbejde med.
Op gennemmen årerne under den kolde krig begyndte totalforsvarssamarbejde at tage form. Der skulle samarbejdes med de kommunale beredskab, civilforsvars beredskab og Politiet.
Uddannelse
Uddannelsen foregik ved gruppe/delings de fælles uddannelse ved kompagniet.
Sanitets, Signal og forplejning foregik i samarbejde mellem tre kompagnier i byen.
Skydning på egen skydebane til at begynde med indtil den blev nedlagt og derefter fælles skydning for flere kompagnier ved distriktet i Vingsted.
Feltskydning foregik på Halk, Borris og i Nymindegab.
De store øvelser blev afholdt som fælles øvelser mellem to til tre kompagnier.
Ved kompagniet blev der afholdt BM-møder en gang i kvartalet, og ved årets begyndelse BM-dag hvor planer blev justeret.
Hvervemøder foregik på samme måde som i dag. I en årrække kom hjemmeværnstog til stationsbyerne med en udstilling/åben hus, hvor der var mulighed for at hverve personel.
I tilfælde af mobilisering havde kompagniet mulighed for at få adgang til udskrivende køretøjer, som kompagniet havde ansøgt om. Det samme gjaldt sikrede telefoner.
Sådan var den daglig tjeneste ved et hjemmeværnskompagni indtil muren faldt.
Så stod hjemmeværnet overfor at skulle til at tænke nyt.
Distrikter, kompagnier blev sammenlagt og det fortsatte?
Vi fik også en ny modstander, og måske er den gamle vendt tilbage.
Kilder:
Frit efter hukommelsen
Historiker Helmer Hansen
PONÆS
