Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Delingsfører Steen i samtale med en af sine folk.

Brøndby – AGF 2 – 1

Politihjemmeværnskompagni Københavns Vestegn tog hånd om trafikken.
Tekst og foto: Bjørn E Hørner.

24-04-2016
Den 24. april mødte 8 veloplagte politihjemmeværnsfolk op på hjemmeværnsgården på Sognevej i Brøndby. Kl. 1600 var alle mødt og der blev briefet om dagens opgave. Fodboldkamp mellem Brøndby og AGF skulle afvikles på det nærliggende stadion.
Helt naturligt når der er behov for trafikregulering i forbindelse med store arrangementer bliver hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegns politikompagni inddraget i opgaveløsningen. Politihjemmeværnet har stor erfaring i trafikregulering foruden de akutte opgaver med afspærring og bevogtning af gerningssteder og hjælp til det civile beredskab ved større katastrofer som stormvejr og oversvømmelser.

Der var tæt trafik efter kampen.
Alle gik til opgaven med højt humør og det var tydeligt at det sammenhold der er i sådan en specialenhed letter arbejdet meget. Mange gange er ord overflødige, man er opmærksom og giver sit bidrag helt automatisk når behovet opstår. Det er tydeligt At mærke at selvom der nok ind imellem er en enkelt utilfreds trafikant, så er langt den overvejende del klar over at det er en stor hjælp til at holde trafikken flydende.

Udkørsel fra Brønby Station.
For blot nogle få dage siden var der en endnu større kamp mellem FCK og Brøndby, hvor gemytterne kom lidt mere i kog og hvor der var hele 18 mand på opgaven suppleret med ikke mindre end 400 politibetjente, der tager sig af konfrontationerne, så hjemmeværnet kan koncentrere sig om trafikken. Vejret og vinden er dog ikke altid en venlig medspiller, så der var et par stykker der fik en smagsprøve på midlerne til at få styr på de vildeste fodboldfans. Det tog man så som en oplevelse.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring