Lørdag den 8. august 2015 gik dele af cykelruten igennem Københavns Vestegns Politikreds og dermed også Politihjemmeværnskompagni Københavns Vestegns ansvarsområde.
Der var indsat 3 politimotorcykler samt 34 soldater mhp. at sikre en gnidningsfri gennemkørsel igennem 21 lysregulerede vejkryds. Indsatsen forløb planmæssigt og cykelløbet kunne således igen i år passere uhindret og sikkert igennem Københavns Vestegn.
Grundet den store trafiktæthed bevirkede indsatsen, at der i en kortere periode opstod lange bilkøer, men borgerne tog på trods af dette pænt i mod soldaterne.