Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Velkommen til det nye uddannelsescenter

INTRO-seminar

Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland (UDCNM) og engagerede instruktører m.fl. havde i weekenden 17 - 18 marts sat hinanden stævne på Skive Kaserne til 2 dages seminar.

20-03-2017

​Af Jan Johannsen

UDCNM og engagerede instruktører m.fl. havde i weekenden 17 - 18 marts sat hinanden
stævne på Skive Kaserne til 2 dages seminar omkring bla. AKOS 2017, hvor en oplagt MJ Jesper Olesen, chef for UDCNM, bød alle velkommen i auditoriet.
Efter en gennemgang af dagsordenen, nogle praktiske detaljer og lidt almen info, lagde major Olesen op til et frisk indspark af den nye chef for Uddannelsesafdelingen, MJ Gert Kingo, som hurtigt greb bolden og gav tilhørerne en god rundtur omkring... Klokken H (ikke spilde andres og egen tid), Førerens Passage af Udgangslinjen (være velforberedt til aktiviteten) og Førerens Overlegenhed ("overhøjde" i forhold til emnet). Derudover fortalte Gert Kingo om sine tanker og ideer omkring udvikling for Uddannelsesafdelingen. Især lagde MJ Kingo vægt på, at vi aldrig måtte være statiske, da det er det samme som tilbagegang, men at vi skulle være innovative og udviklende.
 
Lørdag formiddag bød på en introduktion til Instruktørrollen Anno 2017 ved Leif Balle. Her fik vi en lyngennemgang af Instruktørvirke i Forsvaret, samt en lille case, hvor vi skulle prøve at lave en aktivitetsplan med didaktiske overvejelser, "en ny måde at lave en lektionsplan på (gammelt fagsprog udskiftet med nyt fagsprog)", og en ny måde at tænke undervisning på.
Herefter gik instruktørerne til fagmøder, hvor de fik snakket planlægning, fordeling af kurser og meget andet. Alle disse info blev ført ind i et stort regneark under eget ma-nummer for at anskueligegøre, hvad man har  og ikke har meldt sig til i resten af 2017.
 
NK kaptajn Jan Johannsen afsluttede seminaret, og med gensyn sidst på året i 2017 for at planlægge året 2018.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring