Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Dannebrog på vej til tops

Smukke Dannebrog vejede i Tranum over 4 kurser.

I weekenden 24.-26. februar var der gang i krudt og kugler på flere måder.

27-02-2017

Hver morgen startede kursister og lærere med morgenappel, hvor der blev rettet ind til højre og afgivet meldinger efter alle kunstens regler.

TranumStrand var rammen for 4 kurser i den forgangne weekend. LPU 4, uddannelsesstøtte-officerskursus (UDDSTOF) og 2 ADR 1.3 Chauffør uddannelse. LPU 4 vender vi tilbage til.

UDDSTOF`erne blev indført i hjv.dk`s verden omkring uddannelse, uddannelsesvej, uddannelsesbeskrivelser, konverteringstabeller samt HJV uddannelsesdatabase.

Uddannelsesdatabasen med data fra egen ENH, skulle vise sig at være et redskab, som blev brugt igen og igen, og til rigtig meget. Da grundlaget var lagt, bevægede kursisterne sig over i en udarbejedelse af AKOS (aktivitetsoversigt) med tilhørende markedsføring og aktivitetsplanlægning. Det gav en del hovedbrud undervejs. 

Kurset afsluttedes med udarbejdelse af personlige uddannelesplaner for medlemmer i ENH.

"Uden mad og drikke duer helten ikke". Dette kunne køkkenet på TranumStrand råde bod på. Der var til hver måltid et velanrettet buffetbord. Søndag var dette bord besøgt af knap 60 sultne hjv´ere.

 

 

 

 

ADR (transport af farligt gods) for chauffører, var et af de "hårde" kurser, der startede kl. 08 og sluttede kl. 18, med masser af PowerPoints med ADR-lovtekst afsluttende med en times prøve. Selvom det var tørt stof, så blev der diskuteret hvad "frimængder" og "små mængder" var for en størrelse. Der blev også kigget på emballage med UN-godkendelse, samblanding af fareklasser - 1 kasse AMM og 1 feltration er "NO GO", men ved god rådgivning fra sikkerhedsrådgiver/underviser Kim Henriksen fra UDC FS, fik alle anvisninger på, hvordan man løser sådanne udfordrnger.  

LPU 4 fik ikke så meget glæde af buffeten, da den nye LPU 4 uddannelse er en 24 timers bevogtningsøvelse, hvor man slet ikke kommer i nærheden af buffet-lignende forhold. På en LPU 4 kommer man igennem næsten alle de elementer den samlede lovpligtige uddannelse består af.

Denne LPU 4 var noget specielt i forhold til de tidligere og kommende LPU 4, idet de ca. 30 personer der har den gamle LPU 4, manglede en del skydeuddannelse inden de var helt færdig-uddannet. Disse kursister blev tilbudt at møde ind et par dage før, for at få denne del fædiggjort inden den afsluttende kontroløvelse.




Så efter endt vedligeholdelse af våben mv., så kunne der udleveres kursusbevis for aflsluttet LPU til alle kursisterne.

UDCNM ønsker alle kursister på UDDSTOF, ADR 1.3, Chaufføruddannelse og LPU4 tillykke med de flotte resultater. Det var godt kæmpet.

Fakta

TranumStrand er en del af Himmerlands-fonden, der i HJV´s spæde barndom, blev oprettet af HJV -distrikterne i det nordjyske.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring