Det er med tungt hjerte at jeg må fortælle jer, at vores ven og gode hjemmeværnskammerat Bo Filtenborg, i aftes afgik ved døden i alt for ung en alder.
Alle i kompagniet kender nok Bo for hans ukuelighed efter sin ulykke – og os, der har kendt ham længe, for hans humor og høje faglighed.
Bo boede som barn i Tårnby, og gik på Korsvejens skole. Han aftjente sin værnepligt ved Fynske Livregiment og fortsatte sideløbende sin militære løbebane i Hjemmeværnet, mens han af flere omgange havde kontrakt med DIB'en (Den Danske Internationale Brigade – Forsvarets hurtig-reaktionsstyrke i 90'erne) som først geværskytte og senere som våbenmekaniker.
En god buddy
Peter fortæller: "Jeg mødte Bo da jeg startede i Hjemmeværnet engang i 1990'erne. Bo var i det kompagni, jeg var havnet i. Vi fandt hurtigt ud af at vi klikkede som venner og havde de samme interesser og ambitioner med vores engagement i organisation. Allerede dengang fremstod Bo som en meget dygtig soldat og sammen har vi lavet patruljetjeneste, infanteri og senest bevogtning. Vi aftalte fra starten, at om det så bare var os to, så skulle vi træne – og det holdt vi fast i. I visse perioder var det bare os to og i andre perioder en fuldt enkadreret deling. Bo har alle dage været min NK, der altid har haft min ryg – dag og nat, sikret når jeg sov, været faglig sparingspartner og ham jeg lige kunne få et nik fra, når jeg gav en befaling. En rigtig god ven og min buddy!"
Med patruljemærke på skulderen og smil på læben
En anden af Bos gamle venner, Kenneth fortæller: "Jeg lærte Bo at kende omkring 2000/2001. Jeg flyttede over til Peters gruppe for at lave infanteri. Her var Bo et fyrtårn. En dygtig håndværker, der gjorde os andre bedre, for han var altid helt rolig og havde overskud til at hjælpe – og så havde han styr på sine stumper. Han var altid klar med en hjælpende hånd – og med et glimt i øjet."
Bo var ved sin død næstkommanderende i 1. deling. Han var dårligt gående og måtte bruge stok eller el-scooter. Til trods herfor tog han gerne først flexbus og senere egen bil fra Næstved til kompagnilokalerne i Albertslund for at deltage i uddannelse. Senest deltog han i førstehjælpsuddannelse på Djursvang.
Kom til skade
I maj 2016 ændredes Bos liv sig for evigt. På en international skydekonkurrence i Tyskland fik han en blodprop i hjernen. Selvom om folk omkring ham reagerede hurtigt, var skaden sket.
Efterfølgende blev han lagt i kunstig koma i Tyskland, hvor han opholdt sig i lang tid, inden han blev fløjet til Danmark, hvor endnu et længere indlæggelsesforløb fortsatte. Herefter et ophold på et rehabiliteringscenter, inden han flyttede hjem til Næstved.
Bo kaldte det selv, at han var "kommet til skade" og på den måde han – i hvert fald i de første år – talte om det, lød det som om at han ville kæmpe sig tilbage til et "normalt" liv. Han skulle træne og ikke mindst gå ture. Senere måtte både han og vi der kendte ham godt indse, at det ville tage lang tid – og nok aldrig bliver helt som før.
Kenneth fortæller igen: "Sidste år talte vi om at det var muligt for ham at træne sig op til at gå Arnhem-marchen i Holland". Det viste sig ikke muligt, hvorfor vi i år talte om at gå den korte rute på Føringsstøtteregimentets medaljemarch i starten af oktober. Jeg skulle så gå de 5 km og støtte ham. Det blev desværre ikke en mulighed, da han kort forinden fortalte at han var faldet og havde på smertefuld vis brækket hoften."
Ved siden af Hjemmeværnet
Før han kom til skade, arbejdede han blandt andet som portør på Frederiksberg Hospital og senest på Næstved Sygehus. Derudover holdt han af at tage på motorcykelture i udlandet. Efter sin skade blev han førtidspensionist og brugte tid på at læse, ligesom han engagerede sig i forening for hjerneskadede, som han rejste med til Cambodia og Thailand.
Kære Bo, du vil blive savnet for din humor, dit grin og dit overskud. Vi tænker tilbage på dig som en god ven og dygtig hjemmeværnssoldat. Bo efterlader sig 2 børn – Nadia og Nicklas.
Æret være dit minde
Nærmere om begravelse/bisættelse tilgår.
Læs også interview med Bo i SPORSKIFTET fra 2016.
