Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Den gamle trøje fra "Hjemmeværnet Team Marathon" er blevet luftet en del.

Fra nul til 100 på 10 rent

100 km på 10 dage - så langt har Kenneth gået den seneste uges tid som deltager i ”Walk Challenge Syd- og Sønderjylland 2021".

10-02-2021
​​​
​​100 km - så langt har kompagniets rekrutteringsspecialist 1-1, Kenneth, gået på de første 10 dage af februar. Inden da havde det tal, i længere tid, været så godt som nul! Men sammen med et par andre folk fra kompagniet - og i alt godt 7​00 andre hjemmeværnsfolk, har han tilmeldt sig "Walk Challenge Syd- og Sønderjylland 2021", arrangeret af distrikt Syd- og Sønderjylland. En ud-/opfordring til at komme at komme udenfor og bevæge sig og få noget frisk luft.

Hurtig eller langsom død

"Som så mange andre, har jeg siddet hjemme næsten konstant siden nedlukningen i marts sidste år. I starten kunne det godt blive til nogle gode løbeture, men efterhånden som det blev mere og mere tvivlsomt, om man skulle få brug for sine ben, til at gå længere end fra sengen til hjemmekontoret, sivede motivationen for at træne stille og roligt. Det er naturligvis sat meget på spidsen, men jeg kan klart mærke at lysten til at spise mere usundt stiger, samtidig med at trangen til at få sved på panden daler”.

Og mangel på aktivitet er en ikke ufarligt. Corona er en potentiel dræber nu her, men den inaktivitet – sammen med øget kalorieindtag OG øget isolation, er en farlig cocktail på længere sigt. Netop det, er ikke bare en følelse, som Kenneth har. Det er faktisk understøtte af forskning, foretaget af Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet, professor på Københavns Universitet og leder af Center for Aktiv Sundhed. 

Læs mere om det her.

For mig var udfordring af distrikt Syd- og Sønderjylland et godt timet og velplaceret los bagi. Det virker for mig at have en klart mål at arbejde hen imod. Målet gør, at selvom vejret er, om muligt mere isende koldt end pigerne var på Krasnapolsky tilbage i 80'erne, er det alligevel lykkedes at komme afsted hver dag. Og det går rigtigt godt".

"De første par dage var da hårde, men efter få ture, er der kommet god fart på. Det må gerne være lidt hårdt - og en soldat, også en hjemmeværnssoldat vil hellere dø med støvlerne på.."

Oplagt at gå Amarminoen

Jeg bor på Amager og selvom øen er tæt befolket og dermed også tæt bebygget, er der alligevel mulighed for at finde nogle ruter med både strand og skov. Og så er det jo oplagt at få gået Amarminoen – en rute på 27 km med start ved DR-byen, gennem fælled, langs vandet, gennem fuglereservatet med mål i Dragør.

Selve udfordring

Selve udfordringen startede 1. februar og kører frem til 1. maj. Man kan melde sig til 4 forskelige distancer. ”Jeg deltager på den længste, 540 km og ligger fint med ift. de km jeg skal gå hver dag for at nå i mål. Der ud over er ret let at holde styr på de gåede km - jeg tænder for mit Garmin-ur, når jeg starter, og så er det bar at sætte det ene ben foran det andet. Resultatet uploades automatisk til udfordringens site på Sportstiming."

Ros til arrangørerne herfra – det virker bare.

Læs mere om udfordringen her:

Der er også lavet en gruppe på facebook for udfordringen - se link her.


Sådan ser din (Kenneths) status ud på Sportstiming, hvor både timer og km fremgår​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring