Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Det bornholmske Hjemmeværn og Beredskabet dag

Lørdag var dele af det Bornholmske beredskab at finde på Allinge havn, hvor der var en masse materiel og meget andet at kigge på.

05-08-2018
Lørdag var det samlede bornholmske beredskab at finde på havnen i Allinge og det var som altid med masser af køretøjer, både og materiel i øvrigt.
Det Bornholmske Hjemmeværn var igen i år meget synligt til stede på havnen med 2 stande i henholdsvis den nordlige og sydlige del af havne området.
I den nordlige del, var Politihjemmeværnskompagniet placeret med en flot og levende stand sammen med Bornholms Politi. Det var en stand der summede af aktivitet og hvor det igen var muligt at få de små og mindre børn fotograferet siddende på en motorcykel. Denne mulighed blev igen flittigt benyttet af de besøgende.
En del af den levende stand var også Politihjemmeværnskompagniets nye og store trailer, den er seværdig.
 
Hjemmeværnskompagni Hasle og Flotillen var igen i år placeret i den sydlige del af havnen i en  stor fælles stand der var pakket med en lang række køretøjer Det Bornholmske Hjemmeværn råder over samt Flotillens skib Hjortø.
Det blev oplevet som en god og spændende stand der som altid får besøg af mange interesserede og nysgerrige gæster.
En del af personellet fra Hjemmeværnskompagni Hasle var trods varmen iført udrustning og våben og dette afstedkom en række spørgsmål herom fra de besøgende.
 
I perioder blev de mange gæster og besøgende underholdt af et meget velspillende musikkorps fra Hjemmeværnet. Det var med til at skabe en god stemning og atmosfære på havne området.

Alt i alt blev det igen en Beredskabets dag, hvor Det Bornholmske Hjemmeværn var meget synligt tilsted på havnen med masser af køretøjer – Hjortø og en masse andet materiel.
Der var mange besøgende ved de 2 stande hvor der er blevet fortalt og forklaret hvad Det Bornholmske Hjemmeværn er og kan.
Tekst & foto: Kenny Thøgersen

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring