Randers kommune inviterede alle der har været udsendt på mission for Danmark, og inviterede Hjemmeværnet og soldaterforeninger til at stille med faner ved det Gamle Rådhus.

Dagen startede kl. 0800 hvor HVK Hvidsten hejste splitflaget på Randers kasserne, kl. 1020 spillede Politiorkestret ved det Gamle Rådhus og kl. 1030 bød Randers kommune velkommen, der blev holdt taler af viceborgmester Mogens Nyholm, og MF medlem af Forsvarsudvalget Michael Aastrup Jensen.

Herefter gik deltagerne, med fanerne forrest i prosession til en æres og mindehøjtidelighed i Sct. Mortens Kirke.

På Østervold i Randers udstillede det samlede beredskab i byen fra Politiet, Randers brandvæsen, Falck, Randers Beredskab og Hjemmeværnet for at vise borgerne det beredskab som er i byen, og som er klar til at rykke ud både i dagligdagen, men også ved større hændelser, hvor man kan trække på alle de frivillige, der er i Randers Beredskab og Hjemmeværnet.

Det er en udstilling som afholdes i samarbejde med Randers Kommune og Cityforeningen hvert andet år, og som fylder Østervold med køretøjer og materiel for at vise byens borger og fortælle om det samarbejde der er i byen.
Fra Hjemmeværnet deltog HVK Hvidsten, PO Randers, HVF 125 Maritime Force Protection og HVE 265 samt det lokale Marineorkester.