Hjemmeværnets historie
Den 9. juni 1945 mødtes 250 af modstandsbevægelsens ledere i Odense, anført af Frihedsrådet.
Her blev man enige om at oprette et værn til forsvar for Danmarks selvstændighed.
Dette værn skulle have rod i den civile befolkning og bygge på en frivillig indsats.
Den 31. maj 1946 blev overenskomsten mellem forvarsministeriet og De danske Hjemmeværnsforeninger indgået med officiel startdato for et statsligt hjemmeværn den 1. april 1949.
Siden Hjemmeværnet blev oprettet, har det udviklet sig i takt med samfundets forandringer og stigende krav til den frivillige indsats.
________________________________________________________________________
Hjemmeværnsdistrikt Østjylland
Vi er ca. 926 hjemmeværnssoldater fordelt på 16 hjemmeværnskompagnier (2022) i de østjyske kommuner Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder og Samsø.
Vi kan med få timers varsel indsætte enheder og enkeltpersoner til støtte for:
- Politiet,
- Redningsberedskabet,
- Hæren og
- samfundet i øvrigt.
Eksempler på opgaver:
• Eftersøgning af forsvundne personer
• Trafikregulering
• Afspærring
• Evakuering i forbindelse med natur- eller menneskeskabte katastrofer
• Militær overvågning og bevogtning i forbindelse med hindring af, eller beskyttelse mod, terrorvirksomhed
Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands overordnede opgaver er at:
• Opstille og uddanne, militære enheder og enkeltpersoner.
• Gennemføre operativ, faglig og beredskabsmæssig planlægning.