DMI varslede om vandstigninger på op til 1,4 m i Roskilde fjord.
På den baggrund har beredskabet besluttet at bede Hjemmeværnet om hjælp til at sikre udsatte områder i Roskilde og Jyllinge, med sandsække og mobile vand spærringer ( De såkaldte Watertubes).
Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, har siden fredag kl. 1600,haft omkring 100 frivillige hjemmeværnssoldater indsat. De frivillige stillede på befalet tidspunkt, til registrering på beredskabsstationen Gl. Vindingevej Roskilde. Her havde Hjemmeværnet oprettet kommandostation, med det formål at styre Hjemmeværnets indsats imod vandet.
Indsatsen bestod i at hjælpe Beredskabet med fyldning af sandsække, udlægning af sandsække samt udlægning af de fleksible vandspærringer (Watertubes).
Hjemmeværnsfolkene blev under arbejdet i Jyllinge, mødt af flere beboere som takkede dem for deres indsats i arbejdet med at forhindre vandet fra fjorden i at trænge ind i husene.
Hjemmeværnet har fået en ny opgave at forudse af Beredskabet, nemlig at tilse de udlagte spærringer i løbet af den kommende nat, og melde om eventuelle vandgennemtrængninger.