Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​​Om bord på det 164 meter lange skib befandt sig denne gang omkring 30 helikoptere og mere end 1000 styk militært materiel, for eksempel køretøjer og helikoptere. Foto: Steffen Fog / Forsvaret.​

Hjemmeværnet stærkt efterspurgt til store Host Nation-opgaver

Søndag var der igen heftig aktivitet på havnen i Esbjerg, da det amerikanske fragtskib 'ARC Endurance' endnu en gang ankom med lasten fuld af krigsmateriel.

02-05-2023

​​​​​​

Når militære styrker ankommer til, opholder sig i og forlader Danmark, skal sikkerheden være i orden. Derfor var soldater fra hele Hjemmeværnet i aktion søndag for at støtte de amerikanske enheder sammen med personel fra Forsvaret og Politiet. 


I lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er der opstået et stigende behov for at kunne flytte enheder hurtigt og effektivt, hvilket har medført vokseværk i opgaven for Hjemmeværnet. 


Udover HNS-opgaver i Esbjerg Havn, har der det seneste år været lignende opgaver i Køge og i Aarhus. Her har Hjemmeværnet taget imod amerikanske Stryker-brigader, britiske soldater og Forsvarets egne soldater, da de skulle til og fra NATO-udsendelsen i Baltikum.


Materiellet, der ankom i søndags, kommer fra den amerikanske 3rd Combat Aviation Brigade, der normalt er hjemmehørende i Fort Stewart i Georgia, men som nu skal transporteres til Østeuropa til udskiftning af de amerikanske styrker.

 

Amerikansk Apache-helikopter bliver kørt fra skibet ud til venteområdet, hvorfra den skal flyve videre til Esbjerg Lufthavn. Foto: Steffen Fog / Forsvaret.






Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring