Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Hjemmeværnskompagni Rødovre har stor succes med at rekruttere værnepligtige til deres infanterideling. Foto Gustav Schackinger

Infanterideling tiltrækker unge værnepligtige

37 procent af de nyindmeldte soldatter i Hjemmeværnet har været værnepligtige. Tre af dem er Sofie, Nicoline og Victoria, som er aktive i Hjemmeværnskompagni Rødovre.

21-12-2020


Af Morten Lykkeberg

Sofie Lund-Rasmussen, Nicoline Kabel og Victoria Bajrami har alle meldt sig til Hjemmeværnet, efter de har været værnepligtige i Forsvaret. De blev bidt af militæret, men ønskede ikke det skulle være karrierevejen. De havde fordomme om et hjemmeværn som et sted med for meget kaffe og kage.

Det er dog en helt anden virkelighed, der mødte dem i Hjemmeværnskompagni Rødovre. Her indgår de alle i kompagniets infanterideling, og de sætter pris på, at der bliver stillet høje krav, når de møder op til hjemmeværnsaktiviteter.
 
”Der er fokus på, at der bliver krævet meget af os, og det er fysisk hårdt at være med. Jeg synes, det er godt, at der bliver stillet høje krav. For mig er det ligesom at gå til sport,” fortæller Sofie Lund-Rasmussen på 22 år.

Nicoline Kabel, 21 år, tilføjer:

”Det er vigtigt, man bliver mødt med en indstilling om, at det er seriøst. Vi vil ikke have en lallet stemning. Vi oplever den samme stemning som i vores værnepligtstjeneste. De sørger for, at vi gør det ordentligt. Man bliver irettesat. Det synes jeg er godt. Der må gerne være plads til hygge, blot ikke til en aktivitet. Når vi træner er det seriøst, bagefter hygger vi.”

Læs mere om de tre unge kvinder i HJV magasinet på side 16-17. .

Kompagnichefen har et klart mål

 

Kurt Klausen er kompagnichef for Hjemmeværnskompagni Rødovre.. Foto: Morten Lykkeberg.

For kompagnichef Kurt Klausen fra Hjemmeværnskompagni Rødovre er det ingen tilfældighed, at infanteridelingen er en del af kompagniet. For delingen er med til at tiltrækker unge soldater til kompagniet.

Læs mere om Hjemmeværnskompagni Rødovre på Facebook

”Vi ved, hvad vi vil med kompagniet – vi vil være meget grønne og skarpe. Det er den strategi, vi har forfulgt og har haft succes med,” fortæller Kurt Klausen og fortsætter: 

”Der er simpelthen flere muligheder hos os. Det er jo forskelligt, hvad folk har lyst til.” 

I det seneste forsvarsforlig står der, at Hjemmeværnet skal rekruttere flere værnepligtige.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring