Når allierede styrker transporterer fly eller helikoptere gennem Danmark, er det Flyverhjemmeværnets opgave at bevogte dem. Denne type opgaver kaldes Host Nation Support - eller værtsnationsstøtte.
De amerikanske soldater, som arbejder med at klargøre helikopterne til deres videre rejse ud i Europa, bor i en midlertidig lejr i lufthavnen. Soldater fra Flyverhjemmeværnet passer døgnet rundt på lejren og kontrollerer alt personel, der skal ind. Samtidig holder de også øje med mistænkelig adfærd uden for lejren.
Tredive Apache- og Blackhawk-helikoptere har fået et midlertidigt hjem i Esbjerg Lufthavn, hvor de bliver klargjort til deres videre rejse ud i Europa.
De mange helikoptere skal bevogtes i døgndrift, så længe de er i lufthavnen. Dén opgave løfter Flyverhjemmeværnet også, da vores soldater er specialiseret i at bevogte materiel og personel i forbindelse med luftoperationer.

Alle fotos: Flyverhjemmeværnet