Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​​Kommunikation er vigtig

Der er nu taget hul på 2016

Et travlt år er i vente - med mange sjove og udfordrende oplevelser.

05-01-2016
​Juleferien er nu afsluttet, og hverdagen trænger sig igen på med hastige skridt.

Nok siger man, at man ikke skal se bagud men kun fremad - alligevel bliver vi nød til at se lidt på 2015. Var der en udvikling, og fik vi opbygget en sprængbrædt til 2016? Som Eskadrillechef for Hjemmeværnseskadrille 240 (HVE 240) kan jeg kun være stolt over den fremdrift der skete i 2015. 

Vi fik markeret HVE 240 mange steder rundt om i landet - men også lokalt i HVE 240 skete der mange ting. Vi havde et 2015 med en forholdsvis stor tilgang af nye medlemmere, og flere ansøgninger er endnu ikke afsluttet.

Naturligvis er der også medlemmere der enten har søgt andre steder hen, eller også har fået andre interesser i deres fritid. Men vi må ikke glemme det store stykke arbejde som alle i HVE 240 ligger for dagen for, at få HVE 240 til at fremstå som en troværdig samarbejdspartner. 

Jeg ser frem til et 2016 med et stort indhold af travlhed, uddannelse og ikke mindst sjove timer. Som bekendt ligger der nogle store opgaver og venter på os såsom Landsøvelsen, Airshow og Night Hawk.

Sluttelig vil jeg takke for de mange timers indsats i 2015 med håbet om, at 2016 bliver lige så sprængfyldt af udvikling.

Claus Bernstorff Quistdorff
kaptajn
Chef for Hjemmeværnseskadrille 240
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring