Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Succes

Alle momenter løst til UG. Godt samarbejde og god presse. Sådan var ordene, da den gennemførte juleøvelse hos hjemmeværnseskadrille 275 blev blæst af lørdag aften 26 november.

02-12-2016

Af ROF Kirsten Jul, HVE275

Delingsfører Poul Erik Jacobsen var meget tilfreds med den store øvelse ved hjemmeværnsgården og omkring den gamle lufthavn ved Tirstrup lørdag 26 november. Bevogtning, signaltjeneste, kommandostation og forsyningstjeneste samt pressetjeneste blev øvet igennem på en dagsøvelse, der startede kl. 0800 om morgenen og sluttede med debriefing lørdag aften kl 2000.
Undervejs havde der været fjendtlig aktivitet i det nært liggende skovområde. Afsøgning, nedkæmpelse af fjender, førstehjælp og sikring af militært område blev øvet godt igennem. Senere på dagen måtte også kommandostationen under fiktivt angreb. Dette nødvendiggjorde flytning af personel og materiel til midlertidig position – en øvelse, der sætter både folk og værktøjer på prøve ude i terrænet. Ildkamp i røg og damp, endnu en omgang førstehjælp og mistænkelig kasse ved militær installation afsluttede øvelsen i de første aftentimer. Den fiktive sprængningstjeneste blev tilkaldt og overtog opgaven, hvorefter grupperne kunne vende tilbage til hjemmeværnsgården.
Vejret var med folkene under øvelsen. En rimelig temperatur omkring de 8 grader og kun lidt støvregn først på dagen gjorde det muligt at gennemføre en sådan større delingsøvelse uden besvær. En vejrsituation, der kun sjældent kan regnes med i weekenden op til første søndag i advent.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring