Om flyverhjemmeværnet
Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer.
Flyverhjemmeværnet har også aftaler med civile lufthavne om hjælp i krisesituationer og støtter ligeledes andre myndigheder, som f.eks. politiet, ved eftersøgninger og naturkatastrofer.
Om Eskadrille 275
Flyverhjemmeværnet er organiseret i eskadriller, som er fordelt rundt omkring i Danmark. Eskadrillerne er tilknyttet en lokal militær flyvestation eller civil lufthavn.
Eskadrille 275 Djursland holder til på adressen Grenåvej 31, 8410 Rønde. Vi afholder løbene uddannelser og øvelser for at vedligeholde vores kompetencer inden for f.ek.s adgangskontrol, våbenbetjening, kort og kompas, mv. Uddannelseaktiviteter finder typisk sted på hverdagsaftener fra kl. 19-22, mens øvelser placeres i weekender.
Vi deltager i det omfang vi har tid, men det ses selvfølgelig gerne at vi hver især kan lægge nogle timer i eskadrillen jævnligt, gerne hver måned. På den måde bliver vi dygtigere, samtidig med at vi sammentømres som enhed.
Bliv frivillig
Flyverhjemmeværnets frivillige kommer fra alle dele af samfundet – til fælles har vi en interesse for forsvar, fly og flyvning og et ønske om at gøre en forskel for Danmark.