HJV Landsøvelsen 2016.
Af Walter Külsen
Min oplevelse af Landsøvelsen.
Jeg er en ung mand fra eskadrille 275 Djursland og jeg var en af de mange der deltog i Landsøvelsen 2016 fra flyverhjemmeværnet.
Modes, en ny i flyverhjemmeværnet som snart skal til at tage sine lovpligtige uddannelser, Peter, vores næstkommanderende ankom om torsdagen, dagen før landsøvelsen, for at være sikker på, at alt var klar til dagen efter hvor vi skulle afsted.
Kl. 05:30 stod vi op pakket det sidste og tog afsted for at hjælpe med opsætningen af tingende, vi skulle bruge gennem øvelsen.
Da vi ankom, var vi hurtigt i gang, hjalp med at sætte vores adgangskontrolpost op, tilslutte det lys der skulle bruges i adgangskontrolpost, men også andre steder i beredskabsområdet.
Da vi ikke var mange først på dagen, var der nok at lave, og det vil være synd at sige vi kedet os, men det var også en fordel, at være nogen af de første, da man på den måde fik lidt mere information om hvad der skulle ske, plus der var tid nok til at se området vi skulle tage os af.
Vi kom op i en af overvågningsposterne, hvor jeg ved et uheld/held så noget glimte mod os fra en mark, hvor efter vi fandt ud af at fjenden var der ude og var på vej mod os, for at se hvad vi lavede. At det så var en pind på en landmands mark med noget minestrimmel der afslørede dem siger vi ikke til nogen.
Da selve øvelsen gik i gang, var der heller meget tid til at slappe af, da vi skulle tage os af adgangskontrol-posten og overvågningsposten.
Da vi stod i adgangskontrolposten oplevede vi, at en bil kom farende og simulerede, at den kørte ind i et træ, en mand begynde at råbe i smerte, så vi kom op til bilen og en mand på førersædet beklagede sig over smerter i det ene ben, men hurtig blev passagereren opdaget og som havde våben med i bilen.
Hurtig måtte vi separere mand og våben, få manden ud af bilen, og væk fra hans ven, så vi havde styr på alle. Da vi ikke kunne komme i kontakt med politiet blev det besluttet, at lave en civil anholdelse af manden med våben, da han tydeligvis også var berust. Efter lang tid ankom der hjælp ude fra, så vi kunne overlevere tilskadekomne og anholdte til de rette myndigheder.
Resten af aften og natten forløb stille og rolig, vi var i beredskab og klar til at yde hjælp hvis der var brug for det, kl. 05:00 gik vi i hvil til 10:00.
Da vi stod op igen, fik vi noget brandbekæmpelse, hvor vi lærte om de forskelige regler og ikke mindst lærte om de forskelige brandslukkere man kan få fat i, og hvordan man anvender dem.
Som en lille ekstra ting, kom man også over og fik afprøvet brandsprøjterne fra brandbilerne, så man kunne mærke hvor meget go der var på de forskelige sprøjter.
Helt sikkert en Aha oplevelse for mange.
Senere på dagen kom vi ind til Kolling storcenter, hvor vi havde en rednings opgave. En helikopter var skudt ned, og vi skulle ind og yde den nødvendige førstehjælp, og på samme tid sikre 360 grader, der kunne være fjender i området.
Der var 4 tilskadekomne på stedet, en med en afrevet hånd, en med åben benbrud, en som så ud til var ved at få et hjertestop, og den sidste som lå uden puls, som havde fået et hårdt slag i hovedet. Da vi ikke var nok mænd, måtte vi opgive manden uden puls og tage os af resten.
Da ambulancerne ankom, skulle vi give en overlevering, men der var ikke nok reddere med, der for blev jeg nød til at tage med ind til hospitalet, for at assistere i ambulancen. På vejen der ind, fortæller den tilskadekomne, at der var to mere i helikopteren som han så var løbet væk fra stedet. Med radioen i ambulancen fik vi videregivet informationen til resten af min gruppe som stadig var på stedet.
Helt sikkert en Aha oplevelse for mig, det er første gang jeg prøver en øvelse af, hvor man bliver nød til at tage den svære beslutning og lade nogen ligge, mens man prøver at sikre sig selv, og redde andre.
Da vi kommer tilbage igen, skete der ikke det store, vi er i beredskab, men pludselig kommer der tre eksplosioner og en melding kommer, at fjenden er set omkring beredskabsområdet, vi rykker ud for, at forsvare i den retning fjenden er set i. Desværre får vi ikke øje på dem, og efter noget tid kommer der en melding om, at fjenden er set på vej væk fra os, og vi bliver kaldt tilbage til hvil.
Da vi kommer i hvil, bliver jeg desværre nød til at forlade øvelsen, sammen med 5 andre, da vi skal køre hjem dagen efter. Vi bliver kørt væk op til nogle idrætshaller hvor vi så hjælper med klargøring af sovepladser, og om morgen hjælper vi med at lave morgenmad til alle flyverne der har deltaget.
Jeg selv kommer desværre ikke med til paraden som var der, da der var noget oprydning jeg havde lovet, at hjælpe med, så vi kunne levere det vi havde lånt pænt tilbage.
Jeg hører dog, at det var en god oplevelse.
Min generelle opfattelse af landsøvelsen.
Jeg personligt fik noget ud af denne øvelse, jeg fik nogle øjenåbnere, jeg fandt ud af nogle ting jeg skal øve mig noget mere i, eller læse op på en gang eller to mere, så som en civil anholdelse, det jeg gjorde var som sådan godt nok, men det kan blive bedre.
Jeg fik helt sikkert også lært noget nyt, og oplevet nogle nye ting, så som da vi var ude ved helikopterstyrtet, printere tilskadekomne, overlevering af tilskadekomne, og assistere reddere efter de er ankommet, alt var nyt for mig.
Ikke nok med det, så fik jeg lært noget mere om mine kammerater jeg normalt arbejder og træner med der hjemme, som helt sikkert vil styrke sammenarbejde mellem os frem over.
Der ud over var det godt at hilse på de venner og bekendte man har mellem eskadrillerne, folk man har lært at kende gennem andre opgaver, som man har været ude på, og nogle af dem man tog sin grund uddannelse med.
Jeg håber sådan en øvelse vil blive lavet igen, den vil have min fulde opbakning både i forberedelse, men også i deltagelse.
Tak til alle for en god landsøvelse 2016.
