Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Jul 2022

Nu sænker julefreden sig forhåbentligt over os alle og man kan tænke tilbage på året 2022.

23-12-2022

Julen 2022.  


 

Året 2022 skulle være et glædeligt år som stod i skyggen af flere år med Corona - og der var i hele det danske samfund indfundet sig en optimisme, vi alle havde savnet så længe, indtil torsdag den 24. februar hvor Rusland indledte et omfattende angreb på Ukraine.  

 

Vi kunne nu se at mange tusinde civile forlod Ukraine hver dag til nabolande i hele Europa også Danmark. Det er sørgeligt at vi igen har krig i Europa og ændringen af den sikkerhedspolitiske situation har så mange konsekvenser og fører megen ulykke med sig. Man kan ikke undgå at være påvirket af dette og sende tanker til det hårdt prøvede Ukrainske folk.


Igen i år syntes jeg at flotillen samlet set har haft et godt og rigtig højt aktivitetsniveau – et niveau vi godt kan være tilfredse med. Vi har stort set løst alle de opgaver vi er blevet stillet over for og vi har gennemført rigtig mange af de planlagte aktiviteter. 

 

Som afslutning ser jeg nu frem mod et nyt år - 2023 hvor vi i flotillen sammen skal levere godt og relevant hjemmeværnsarbejde, med gåpåmod, vilje og selvfølgelig jeres sædvanlige positive indstilling til alle de opgaver og udfordringerne vi bliver stillet over. Vigtigheden af et velfungerende hjemmeværn og især en velfungerende flotillen til støtte for samfundet er blevet tydeligere, vi er et robust bidrag til, at vi i Danmark kan føle os sikre. Flotillens AKOS 2023 vil blive præget at mange spændende aktiviteter som jeg tror vil glæde jer alle, uanset hvilket aktivitetsniveau den enkelte ønsker.

 

Jeg vil ønske jer alle i flotillen og vores familier en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår og tak for den helt fantastiske indsats i alle har gjort.  

 

Jeg glæder mig til at vi alle mødes igen i 2023.

 

Claus Friis

FH HVF 366

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring