Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto: Ole U. Hanson - Oprettelse af frekvenser

Årets første kompagniaften

Befalingsmandskredsen i vores kompagni, kom med det forslag sidste år, at vores kompagnimøder i 2020 skulle afholdes, som en fælles uddannelsesaften.

20-01-2020

Aftenen startede med fælles eksercits, hvor vores kompagnichef, fik muligheden for, at banke rusten af, efter en velfortjent juleferie.

Efterfølgende var der samling i vores undervisningslokaler, hvor vores kommandodelingsfører Bjørn Ramming underviste i grundlæggende melde- og signaltjeneste. Der blev gennemgået vigtigheden i, at kunne holde forbindelse i en militær organisation, uanset om vi har moderne digitale løsninger. Vi kan ikke altid stole på, at sikkerheden er i orden eller om internettet og mobiltelefon overhovedet kan og vil fungere i en skarp situation. Vores radioer er derfor et vigtigt signalmiddel, for at kunne holde forbindelse, men også det at kunne køre en bil, finde vej, aflevere og modtage en besked er vigtigt. Vi skal derfor alle kunne betjene en radio korrekt, afgive korrekte meldinger og kunne læse og forstå et kort. Alle skal optimalt kunne betjene alle kompagniets signalmidler korrekt og effektivt. 

 

                    Foto: Ole U. Hanson - Gennemgang af signalmaterial og afprøvning

Vi gennemgik derfor oprettelse og indlæsning af frekvenser på de signalmidler, som vi har udleveret. Vi gennemgik meldingsblanketten, samt øvede brug af det fonetiske alfabet. På næste kompagnimøde i februar gennemgår vi kortlærer. Så mød op og vær med til, at vedligeholde din uddannelse.

Skrevet af kommandodelingsfører Bjørn Ramming

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring