Glædelig nyhed for alle medlemmer af Stabskompagni Østjylland
Vær med til at forme en spændende fremtid for STHVK EJY og HVK X!
Stabskompagni Østjylland har siden efteråret 2010 været inde i en rivende udvikling. Fra et medlemstal på 78 aktive i efteråret 2010, er vi nu godt over 150 aktive og medlemstallet stiger stadig.
Der er regler for størrelsen af et HJV-kompagni og der er regler for, hvornår man skal begynde at overveje en opdeling af kompagniet, så udsigten til opdeling har været åbenlys længe.
STHVK EJYs medlemssucces gør, at nu er vi klar til at opdele kompagniet i to selvstændige kompagnier. En opdeling, som giver rigtig god mening, idet vi bliver til et rent stabskompagni og et rent områdekompagni.
Opdelingen blev præsenteret for BM-kredsen ved BM-møder i april. Alle var begejstret for ideen og de muligheder, som en opdeling giver. Vi vil også fremover have et stort og nært samarbejde. Ændringerne bliver minimale for de fleste. Det kan være et nyt kompagninavn, ny chef eller et nyt kompagnilokale.
Skematisk opdeling:

Kompagnilokaler:
Holmstrupgårdvej 22, 8220 Brabrand |
Nuværende lokaler for STHVK EJY
Grimhøjvej 1, 8220 Brabrand |
---|
Tidsplan:
26 maj Frist for indsendelse af forslag til et nyt kompagninavn. Se anden nyhed og
udsendte brev.
-> 8 jun Afstemning om det nye kompagninavn
21 jun kl. 1900 Orienteringsmøde for alle - her vil vi præsentere det nye kompagninavn,
samt den tiltænkte fordeling af personel m.m.
Du får muligheden for selv at have indflydelse på i hvilket kompagni, at du vil placere dit fremtidige hjemmeværnsliv.
Indkaldelse tilgår i starten af juni.
22 jun-1 aug Indsendelse af forslag til kompagnimærke for nyt kompagni
1 sep Officiel dato for opdeling af kompagniet
2 sep-4 sep Fælles BM-weekend for STHVK EJY og HVK X
Vi vil løbende holde alle orienterede via hjv.dk, men vi vil også sende orienteringsbreve og mails m.v. ud til alle.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.