Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Brikby 2024

De østjyske hjemmeværnssoldater er i denne weekend i bykamp-byen Brikby ved Oksbøl, her er Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj tovholder på uddannelsen i bykamp.

21-04-2024


Der er mange praktiske ting der skal holdes styr på, heriblandt mad og drikke, for uden de to dele, så dur helt ikke. Men også ammunition til de mange soldater og materiale til de mange instruktører der sørger for at soldaterne lærer det de skal og dermed kan dygtiggøre sig. Det er et stort apparat at skulle holde styr på alle stumperne. Men Eshøj har prøvet det mange gange før, så alt forløber efter planen.

Ude i de mange bygninger der træner soldaterne grundprincipper i rydning af huse. En af de sværeste og farligste opgaver som soldater kan komme ud for. Modstandere som har befæstet sig inde i husene, de har langt de fleste fordele og det kan være svært at få dem nedkæmpet og dernede ryddet husene for modstandere.

Det er forventningsfulde soldater der sætter høje krav til sig selv og deres kollegaer, de er her for at lære og for at blive dygtigere og det skal de gøre sammen.


Brikby, Trælasten, rumrydning med FX ammunition

Som en del af årets bykamp-træning, der var et af momenterne rumrydning med FX ammunition. Det giver nu lidt ekstra at der kommer noget ud af den farlige ende på våbnene.

Vi fulgte en gruppe fra Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands Patruljeuddannelseskompagni, der skulle rydde og sikre en lang gang i trælasten og til slut forsøge at komme op af en trappeopgang.

Det var tydeligt at det var en gruppe soldater der kendte hinanden rigtigt godt og momentet forløb gnidningsfrit og de imødegik de momenter som de mødte på deres vej med stor dygtighed.

Når man rydder bygninger og rum, så er det vigtigt at man kender hinanden og ved hvordan hinanden tænker. Det kræver træning og atter træning for at blive god. 


Brikby, i røg og damp må soldaten ind

Et andet af momenterne var rensning af hus, her var der opsat en røgkanon, som besværliggjorde indsynet på objektet. Men endnu mere så gav det også meget nedsat udsyn inde i huset. Opgaven blev straks meget vanskeligere, soldaterne måtte trænge forsigtigt frem og selvom det var dagslys udenfor, så måtte de gøre brug af deres lygter på deres hjelme.

Da stueetagen var renset og sikret, så rettede de deres fulde opmærksomhed mod trappen og første sal, som under rensningen af stueetagen var sikret af en soldat der ikke veg sin plads, selvom røgkanonen gjorde et ihærdigt forsøg på at skubbe soldaten væk.

Opgaven i huset blev løst og instruktøren kaldte til samlingen udenfor i den friske luft, hvor opgaveløsningen blev gennemgået.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring