Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Beredskabsstyrke 2023

Endnu en weekend er gået med certificeringer for soldaterne i Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland.

16-10-2022

​Af K. Gunnestrup | HDEJY S9

I dag stiller Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj med lidt mere end 60 soldater, der skal gøre sig fortjent til at bære BEREDSKABSSTYRKE 2023 mærket. Det viser, at den enkelte soldat både har viljen og evnen til hurtigt at kunne tilgå særlige opgaver, hvis der er brug for det.































​Beredskabsstyrken skal løfte niveauet fra den almindelige hjemmeværnssoldat højere op. Alle hjemmeværnssoldater skal beherske bevogtningsopgaver og passe på vigtige civile og militære objekter i tilfælde af krig eller katastrofe. Med en beredskabsstyrke er der mulighed at levere et  endnu stærkere bidrag fx i forbindelse med de host nation support opgaver Hjemmeværnet har løst flere af det seneste halve år.


Vi snakker med Lasse, der er helt ny soldat i Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj. Han fortæller, at det er hans første certificeringsøvelse. Til daglig er han tømmerlærling, men har valgt at søge ind i Hjemmeværnet for at vedligeholde nogle af de færdigheder han har fra Hærens basisuddannelse (HBU) ved Ingeniørregimentet.

Han er tiltrukket af både kammeratskabet, sammenholdet og opgaverne i Hjemmeværnet, hvor han nu, som let maskingeværsskytte, bygger oven på sine tidligere erfaringer som soldat.

Rund om Lasse står en del gravede soldater, der har masser erfaringer i tasken, som de er klar til at give videre. Og så glæder de sig til forsat at være en del af beredskabsstyrken.

Godt gået til alle de soldater, der allerede er igennem. Certificeringerne forsætter frem til udgangen af november, så der er stadig tid til at demonstrere både viljen og evnen. 





Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring