Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Der var to låger i pakkekalenderen der skulle åbnes

Fredag den 1. december var der for de ansatte hos Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyll..

02-12-2023



Fredag den 1. december var der for de ansatte hos Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland kaldt til julehygge og for at blive i julestemningen, så var der i overført betydning to låger der skulle åbnes i den store pakkekalender. 

Kaptajn Else-Marie Trærup, har siden sin ankomst til HDEJY sat sig for at udvikle S9 til en stærk medspiller for både de andre søjler, for regionen og kommandoen, men allervigtigst, for vores kompagnier i Østjylland. Et arbejde der har krævet en stor indsats, både i baggrunden med de ansatte på HDEJY og de frivillige i søjlen, men også blandt de frivillige chefer og rekrutteringsspecialister i kompagnierne. 

Med Else-Marie i spidsen har S9 fået flyttet sig på rekordtid og er hurtigt blevet til en troværdig og stærk medspiller på alle planer af ansvarsområdet. En rejse der dog kun lige er begyndt. 

Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland Christina Skou Pojezny benyttede i forbindelse med julehyggen at forfremme Else-Marie til major, en forfremmelse som hun har gjort sig fortjent til med den indsats hun har ydet, for at få S9 på højkant igen efter en turbulent tid. Major Else-Marie Trærup satte hurtigt kursen efter hun havde sat sig i stolen på kontoret på HG22 og den kurs er blevet fulgt. Og derfor er S9 i dag et helt andet sted end før hun startede. 

Stort tillykke til majoren.

Men der var endnu en låge der skulle åbnes, for seniorsergent Henrik, S7 som sammen med sin makker KK er ansvarlige for vores uddannelse i distriktet, havde valgt at søge den ledige stilling som chef for S2 Efterretning og den stilling har Henrik fået.

Henrik startede hos HDEJY som oversergent i S7 og da stillingen som chef så blev ledig, så søgte og fik han denne. Henrik har med sin store viden, arbejdsomhed og i samarbejde med KK fået udviklet uddannelsesområdet til nytte for de frivillige soldater. Henrik vil helt sikkert blive savnet hos S7 og havde sidste arbejdsdag den 30. november og er nu chef for S2. I S7 bliver den ledige stilling snarest slået ledig. ​

Stort tillykke til seniorsergenten.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring