Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Når livet ændrer sig...

Dette skulle have være en artikel omkring glæde, frivillighed og professionalisme fra østjyske soldater på skydelejr i Borris Skydeterræn.

25-09-2023

Dette skulle have være en artikel omkring glæde, frivillighed og professionalisme fra østjyske soldater på skydelejr i Borris Skydeterræn.

Men, livet ændrede sig..

For vi mistede en meget dedikeret og trofast hjemmeværnssoldat og leder, kaptajn Kurt Kristensen, kompagnichef fra Hjemmeværnskompagni Favrskov blev fundet livløs i lejren og trods massiv indsats fra både de tilstedeværende soldater, hjerteløbere, ambulance, læger fra både lægeambulance og helikopter, så lykkes det desværre ikke at få kaldt Kurt tilbage til livet

Oberstløjtnant Christina Pojezny, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland begav sig på den tur som alle chefer i Forsvaret mindst ønsker sig at skulle tage. Kurts familie skulle underrettes om Kurts bortgang.

Tilbage i Borris Skydeterræn skulle Kurts soldater der var med Hjemmeværnskompagni Favrskov på skydelejren underrettes, de blev frigjort fra deres skydninger og satte kursen ind mod lejren, hvor de fik overbragt det sørgelige budskab.

De fik en grundig samtale med kaptajn Else-Marie Trærup, der udover at være chef for S9, også er den lokale rådgiver i OPRK - Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte.

Ude på skydebanerne blev skydeprogrammet afkortet og alle soldaterne fra Hjemmeværnsdistrikt Østjylland blev samlet på appelpladsen inde i lejren, hvor stabschef major Mads W. Roulund gav soldaterne en orientering omkring Kurts bortgang og bad om et minuts stilhed til ære for Kurt.

Kompagni Favrskov gennemførte søndag eftermiddag en lille mindehøjtidelighed i eget domicil, hvor kompagniets soldater var mødt talstærkt op. Her påtog, uddannelsesstøtteofficer i kompagniet, Christian sig opgaven at være fungerende chef for kompagniet indtil videre.

Når der tilgår yderligere oplysninger omkring Kurts bisættelse vil dette blive meddelt via kommandovejen.

Alle tanker og medfølelse går til Kurts efterladte, de der kendte ham og til soldaterne fra Hjemmeværnskompagni Favrskov.

Æret være Kurts minde.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring