Af Kirsten Sønder | HVKODR - Foto: Kim Zøllner, HVKODR. Brian Andersen, HVKODR. Anders Kunzendorf, POHVKARH. Kirsten Sønder, HVKODR.
En weekend i september, hvor det rigtige efterårsvejr har varslet sin ankomst, tager soldater fra alle underafdelinger i Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland til Borris skydeterræn i Vestjylland for at træne. Skydeterrænnet giver særlige muligheder for at afprøve færdighederne af i større skala og få grundig erfaring med skydning.
En af soldaterne er sergent Kirsten Sønder fra Hjemmeværnskompagni Odder, der herunder fortæller om hendes oplevelser i skydeterrænnet:
Fredag d. 23. september.
Humøret er højt i busletten fra Hjemmeværnskompagni Odder. Anekdoter og erfaringer udveksles. Til trods for, at DMI lovede, at en front skulle have passeret Vestdanmark i løbet af formiddagen, tiltager regnen jo nærmere vi kommer Borris. Et rygte siger, at det meget ofte regner i Borris, og da vi kun er 22 km fra det mørkeste sted i Danmark (læs: mest overskyet), nemlig Sdr. Omme, er der nok noget om snakken. Både lørdag og søndag er der lovet tørvejr. Regntøjet er alligevel pakket som et forebyggende tiltag.
Ved ankomst tildeles belægningsstuer, der uddeles nøgler og en pjece med praktiske oplysninger samt en 5-punktsbefaling. Efter udpakning mødes hele kompagniet, som er fordelt på tre bygninger, til en times aftenhygge. Til sidst indstilles vækkeuret til det, der er meget tidlig for en lørdag.
Lørdag d. 24. september.
Efter morgenmad og appel kører vi ud til første bane, hvor vi skal indøve kamp fra stilling. Vi er en blandet gruppe på ni personer fra tre forskellige kompagnier, nemlig Hjemmeværnskompagni Hvidsten (infanteri), Politihjemmeværnskompagni Aarhus (Politi/bevogtning) og Hjemmeværnskompagni Odder (bevogtning/infanteri).
Gruppen enkadreres og alle får en funktion, og der øves især kommunikation og kommandoer. Vi får også øvet det hele med et par skydeskiver på. Der gives feedback til gruppeføreren og ved de enkelte skyttehuller. Vi føler os godt rustet til videre samarbejde.
Anden bane er en nærkampskydebane, hvor man, som enkeltmand, mens man bevæger sig fremad, skal reagere og skyde på de skiver, der er fjender - ikke på de civile. Der skal altså tænkes og prioriteres. Alle er enige om, at det er en god oplevelse, hvor man skal tænke hurtigt, da det ikke er så nemt at se, hvad det er personerne på skiverne står med i hånden. Vi får alle konstruktiv feedback efterskydningen. Desværre er der ikke tid til gennemløb nummer to, hvor fejl og forbedring vil kunne tilrettes. Det var ellers et stort ønske fra holdet.
Da vi er ni personer i gruppen, og der kun kan være otte personer i vores køretøj, bruger vi en del tid på at køre frem og tilbage. Det føler alle er spildt kostbar tid, da vi er meget ivrige for at øve og lære. Vi kunne desværre ikke få tildelt to køretøjer, så omskiftningen tager en del tid fra vores skydning.
Eftermiddagen går med kamp fra stilling, hvor gruppen får stor ros for vores at være korrekt påklædt og have hjelm på. Vi får arbejdet videre på det vi øvede på første bane, og det er igen en god oplevelse, hvor der bliver bygget mere og mere på.
Bl.a. forsvinder gruppeføreren midt i det hele, hvor næstkommanderende så må tage over, og hvor delingsføreren presser på for at få oplysninger over radioen. Der bliver hele tiden bygget mere på, og vi får ros og konstruktiv feedback bl.a. vores for kommunikation og kommandoforplantning, der fungerer godt.
Nu er der pause til aftensmad og hvil inden mørkeskydning. Køkkenet kræser for os med flæskesteg, kartofler, brun sovs og rødkål og rødgrød til dessert - mums. Der er jo også kun tre måneder til juleaften.
Under mørkeskydning, som er på samme bane, hvor vi afsluttede før aftensmad, finder vi hurtigt ud af, at man virkelig skal have styr på sine stumper, da man intet kan se. Vi får også bygget endnu et lag på vores tidligere erfaringer, og det er en fantastisk oplevelse, der kulminerer med i et stort angreb fra fjenden, der så skal nedkæmpes.
Efterfølgende får vi igen stor ros fra instruktøren fra livgarden for vores påklædning, vores høje humør, vores kommunikation og vores evne til at løse opgaven. Den største ros får vi nok i det, han siger til sidst: ”Jeg vil til hver en tid gå i krig med jer.”
Efter aftenens bad er det tid til at gå til ro.
Søndag d. 25. september.
Morgenen starter med morgenmad i busletten (da vi skal holde vagt ved vores våben), hvorefter vi kører til søndagens handlebane, hvor vi venter på, at tågen skal lette. Her er der tid til at dvæle ved naturen, der er så smuk.
Vi kommer frem til en bane, hvor vi kan træne delt spring. Fra grøft, til løbegang, til huse med adgang til taget, til containere, til container ovenpå container og op på taget af denne.
Vi tørtræner mens vi venter på, at tågen letter, så vi kan se højre- og venstrebegrænsningerne. Da vi kommer i gang, er det en helt vild oplevelse. Gruppeføreren har frihed til at handle. Det er ild og bevægelse med skarpe skud. Der er sygehjælpsmoment med nødflyt. Det er jo lige mig, da jeg er sygehjælper og var på taktisk sanitet enkeltmand (TSE) på sommerskolen. Alle færdigheder bliver trænet med skarp ammunition: førstehjælp, spring, stillingsskifte tilbage og frem igen og frigørelse. Alle i gruppen er enige om, at dette er klimaks for hele weekenden.
Vi kommer igen til næste år!
HDEJY S9 siger tak til Kirsten Sønder (HVKODR), Kim Zøllner (HVKODR) Brian Andersen (HVKODR ) og Anders Kunzendorf (POHVKARH) for bidragene.
