Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Vi har i anledning af Uniform på Jobbet-dag mødt Anna-Louise

Onsdag den 27. september er det Uniform på Jobbet-dagen

- I den forbindelse har vi talt med Anna Louise, for at høre lidt om, hvad der fik hende til at træde ind i Hjemmeværnet og hvorledes hun ser på det at kunne bære uniformen på arbejdet.

26-09-2023

Onsdag den 27. september er det Uniform på Jobbet-dagen


- I den forbindelse har vi talt med Anna Louise, for at høre lidt om, hvad der fik hende til at træde ind i Hjemmeværnet og hvorledes hun ser på det at kunne bære uniformen på arbejdet.

Anna Louise fra Politihjemmeværnskompagni Randers fortæller:
Da jeg gik på gymnasiet ville jeg gerne være politibetjent og jeg så det som en god mulighed for at jeg fik prøvet at arbejde med politiet igennem Hjemmeværnet, hvis man kan sige det sådan.
Og at det jo også ser lidt godt ud på sit cv når man gerne vil søge ind hjælper selvfølgelig.

Jeg valgte derfor Hjemmeværnet, fremfor en anden fritidsaktivitet, fordi opgaverne jo er mere alsidige og spændende. Men faktisk begyndte det, da min veninde i gymnasiet inviterede mig med.
At det vi laver jo altså ikke er for sjov, hvor vi jo træner for at kunne klare os selv og passe på andre og har betydning for hele samfundet, gør mig faktisk også lidt stolt og glad.


Jeg har nu være medlem i ca. 4 år og ikke fortrudt. For der er jo så mange muligheder. Vi får en militær grunduddannelse og vi tilbydes løbende udvikling og uddannelse, som vi kan bruge i det civile liv.


Vi møder også en masse nye og spændende mennesker, som vi jo på mange forskellige måder kommer tæt på, mens vi arbejder sammen -Ja faktisk, så mødte jeg også min kæreste og kommende far til vores barn i Hjemmeværnet.

Der opstår en masse spændende energi, når vi presses, mens vi løbende uddanner os eller udfører de mere "skarpe opgaver" ude iblandt vores naboer og venner og det er jo også dét, jeg tror, uniformen i dag betyder for andre. Vores kolleger, naboer og venner ser jo, ser at vi stiller op, tager medansvar, ja, at vi hjælper, når der er behov -også når vi har fri -Og dét er jeg stolt over.

Anna-Louise har en del mål for fremtiden, fortæller hun: Udover at blive mor, er et af mine fremtidsmål, at blive hundefører og her træner jeg allerede min hund op til, at hun kan blive mønstret, så vi kan bruge hende på øvelser, men især også til de vigtige opgaver, der kan dukke op – også udenfor almindelig uddannelse og øvelser. Jeg elsker at arbejde med min hund og vi træner og lærer faktisk mange nye ting, der udvikler os sammen.


Til spørgsmålet om hun vil anbefale Hjemmeværnet til andre svarer hun prompte: Ja da!
hvorefter hun uddyber: Man får mange fede oplevelser og venskaber samtidig med at man er seriøs om sine opgaver. Jeg vil foreslå, at man tager kontakt til et Hjemmeværnskompagni, nær sig og få en snak med dem eller kom ud og se hvad det er for noget. Rent praktisk er det jo en fordel at have været i Hjemmeværnet og været på grunduddannelsen, inden man skal aftjene værnepligt.


- det gør det meget federe da du har meget mere forståelse for tingene end de andre værnepligtige, der intet kender til tjenesten.  Og så er det rigtigt godt, at der er plads til at du kan deltage, når du har tid, plads og overskud, som det nu passer ind, lige som andre gode fritidsaktiviteter.

Anna Louise gør tjeneste i Politihjemmeværnskompagni Randers og er 22 år.
Og bor sammen med sin kæreste, der gør tjeneste andetsteds i beredskabet.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring