Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nu er Blå Negl igang

Fredag, først på aftenen sendte chefen for ”Blå Negl”, Bjarne Andresen” godt 170 deltagere afsted på en barsk øvelse/konkurrence i området Horsens/Juelsminde/Hornsyld.

20-02-2015
For de 170 deltagere er det en overlevelsesøvelse/konkurrence hvor man skal finde vej fra post til post i området, løse opgaver på de enkelte poster og ellers forsøge at skjule sig for de fjendtlige styrker ”Hunterforce”, der færdes overalt i terrænet. 
Turen i år er på hhv. 20 og 40 km. I luftlinje, hvilket betyder, at man reelt kommer til at gå meget længere – måske op til 60-70 km. I alt – og dette på blot 1½ døgn.
Øvelsen slutter nemlig søndag morgen kl. 07, og herefter vil bedste 2-mands Team og 6-mands-team blive hædret ved en Sejrsceremoni på Kommandostationen ved Rårup skole.

Blå Negl har i år deltagelse af soldater fra Danmark, Tyskland, Finland, Sverige, Italien og Frankrig – både fastansatte og frivillige fra f.eks. det danske Hjemmeværn.
Der er altså tale om en international anerkendt øvelse, som år efter år høster stor ros fra deltagerne.

Det er ikke kun konkurrencedeltagerne, der bliver udfordret på deres evner og færdigheder, og kommer hjem med ny læring i rygsækken.

For de ca. 250 mand i Hunterforce er Øvelsen at lave overvågningslinjer – opspore, fange eller ”nedkæmpe” de 170 deltagere.
Det stiller store krav til de militærfaglige kundskaber.
For Kommandostationens personel – ca. 50 i alt - er Blå Negl en god træning i at samle informationer om Fjenden og alt hvad der sker i området – samt at styre større, og sammensatte, enheder i Krig og under Katastrofe. 
For Forsynings- og Logistikfolkene, er der god træning i at forsyne enhederne og finde rundt på kort.

Øvelsen består endvidere af en hel del personel som står ved de forskellige stationer, hvor deltagerne skal løse forskellige opgaver - det kan være enkle og nemme opgave til de mere komplekse, hvor samarbejdet i de forskellige teams skal være i højsædet.
Her stilles der krav til kreativitet og faglig kunnen, så de opgaver, deltagerne støder på, ikke er de samme fra år til år.
Populært sagt, kan man tale om 4-5 forskellige øvelser, samlet under én hat, hvor folk får mulighed for at øve og udvikle de funktioner og færdigheder netop DE skal kunne beherske..
Øvelsen har også sit eget Presse– og Informationsteam som har til opgave at besøge de forskellige poster, besøge Hunterforce og følge slagets gang på Kommandostationen.
På baggrund af disse forskellige oplevelser vil der blive skrevet artikler, som løbende vil blive offentliggjort her på hjemmesiden.

Fra Pressecentret skal i første omgang lyde en hilsen til de mange deltagere: .”Held og lykke – I får brug for det..”

Vi glæder os til de kommende timers spændende oplevelser.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring