Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnets chefkreds til møde i Nymindegab.

De seneste par dage har Hjemmeværnets udvidede chefkreds været samlet i Nymindegab for at drøfte Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnets nye kommitterede, Hans Andersen, deltog for første gang i dette forum.

15-03-2024



Hjemmeværnets samlede strategiske opgaveløsning var på programmet under det årlige møde for ansatte chefer i Hjemmeværnet. Udover de faglige drøftelser var der rig mulighed for udveksling af erfaringer på tværs af Hjemmeværnets chefkreds. 

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, var vært for mødet, som samtidig var den første officielle lejlighed for Hans Andersen til at tale med chefkredsen i Hjemmeværnet siden hans tiltrædelse som kommitteret for Hjemmeværnet tidligere i år. 

“Det har været meget inspirerende at drøfte Hjemmeværnets fremtidige opgaveløsning med de ansatte chefer og især arbejdet med at få øget antallet af frivillige soldater i Hjemmeværnet. Jeg glæder mig til, at vi i fællesskab kan begynde implementeringen af de politiske beslutninger om styrkelse af Hjemmeværnet og det øvrige forsvar," udtaler Hans Andersen, kommitteret for Hjemmeværnet.​​​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring