Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Hjemmeværnsledelsen lagde i dag en krans ved Monumentet på Kastellet for at markere Hjemmeværnets 69 års fødselsdag.  

Hjemmeværnets fødselsdag markeret ved kransenedlægning

Hjemmeværnsledelsen markerede i dag Hjemmeværnets 69 års fødselsdag i Mindelunden og på Kastellet i København.

03-04-2018

Af Hjemmeværnskommandoen
 
Det skete ved, at Hjemmeværnsledelsen, generalmajor Jens Garly og Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Søren Espersen, lagde kranse begge steder. 
 
”Ved både at lægge en krans ved "Monumentet for de faldne i 2. Verdenskrig" i Mindelunden og en krans ved "Monumentet for Danmarks internationale indsats" på Kastellet bindes Hjemmeværnets fortid og nutid sammen,” siger Jens Garly om traditionen.
 
Hjemmeværnet blev oprettet 1. april 1949 med rødder tilbage i Modstandsbevægelsen.
”Traditionen symboliserer respekt og ære både for den fortid, som Hjemmeværnet er rundet af, og for nutidens internationale indsats, hvor nogle soldater også har betalt den højeste pris,” siger Søren Espersen.
 
Både i Mindelunden og på Kastellet bistod Hjemmeværnskompagni Rosenborg til ceremonierne. Ceremonierne i Mindelunden og på Kastellet blev afholdt den 3. april på grund af, at påsken i år faldt 1. april.
 



​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring